Vi gik ind i et af de tilstødende lokaler, Hun havde stillet sine ting derind og jeg fik lov at bære Hendes drikkevarer og min vand, så hentede jeg de ting jeg selv var bedt om at medbringe og Hun sagde noget jeg ikke hørte og gik ud og hentede et halvt glas isterninger. Da Hun kom tilbage og jeg sad artigt og lettere spændt og små nervøs på en stol og ventede, så var Hendes stemme hård da Hun spurgte hvorfor jeg ikke havde tændt lys som Hun havde sagt jeg sq. Op sprang jeg og tændte lys, og tænkte pokkers. Hun ”barrikaderede” døren med en mega rulle vitawrap så man ikke bare kunne vade ind af vandvare og sagde at jeg sq smide tøjet. Så stod jeg der kun i trusser og vidste ikke hvilket ben jeg sq stå på og havde lidt lyst til at knæle for Hende og takke for at Hun ville mig, men var alt for genert til at gøre det så blev stående. Hun kærtegnede mig blidt og jeg sitrede og gøs.
Havde fået sat en straf i vente for en flabet bemærkning sidst og det mente Hun at vi lige så godt kunne få overstået, og rakte mig en ”fakir/massage-måtte” som jeg sq sætte mig på, på en stol i hjørnet. De hvide pigge på de runde plastdimser som måtten var dækket af, stak sig ind i mine lår, mås og lænd, og jeg sad så stille jeg overhovedet ku’ at jeg næsten ikke trak vejret. Det var akkurat til at holde ud, men en nydelse det var det langt fra, og fejt nok gjorde det mere ondt jo længere tid jeg sad der. Det var heldigvis ikke enormt længe, men nok til at jeg fik en hvis respekt for aggregatet, den kylling som jeg er.
Da jeg fik lov at rejse mig skulle jeg iføre mig mine manchetter og efter en hvis fumlen og lidt hjælp fra Madame stod jeg så der, varm på måsen, og spændt på Hendes næste træk.
Hun samlede mine håndled med en karabin og fæstnede mine arme over mit hoved til tråd gitteret på væggen, og straks følte jeg mig åben og tilgængelig. Meget dejligt men også lidt skræmmende. Hendes fingre, åh de fingre har jeg nu lært at ha’ stor respekt for, gik på vandring over min nøgne hud og jeg var glad for at Hun havde spændt mig fast for ellers var jeg med garanti væltet. Hun kildede dejligt. Hun kildede uudholdeligt. Dejligt. Uudholdeligt. Jeg måtte nogle gange kæmpe hårdt for ikke at skrige højt når Hendes fingre løb på lette fjed ned over et særligt følsomt sted. Tænkte med skræk på hvor meget dem på den anden side af væggen kunne høre, for jeg kunne jo høre musikken og lidt til....
Hun skiftede imellem at bruge det nærmeste værktøj ved hånden, fingrene, og en masse redskaber af forskellig art. Bl.a. en massage-rulle med bløde sort-piggede gummihjul, den var rar, en skopudserbørste, en fin blå lille støvekost, der så ud til at kilde mere end den faktisk gjorde. Tror den havde været mere effektiv hvis Hun havde kildet mig i ansigtet med den, men jeg sq ikke nyde noget af at blande mig i Hendes ”arbejde” så jeg tiede artigt min mund stille i. Jeg var dog ikke særlig artig til at stå stille, mine ben havde svært ved at holde sig til gulvet og Hun skældte på mig og jeg måtte ha’ energien ud så jeg spjættede med det modsatte ben af det Hun ”angreb” og det fik jeg så åbenbart lov til.
Hun piskede mig med først en, så to gummi piske, og kildede med dem også og min krop havde en anden vilje end min generte hjerne havde, for den tilbød de mest sårbare steder til Hende og spredte ben og gjorde sig til så jeg var lige ved at blive helt flov over om den krop virkeligt tilhørte mig eller hvad...
Hun spurgte til hvordan mine hænder havde det og jeg måtte ta’ mig sammen for at tænke klart og mærke efter, de havde det fint hænderne de skulle bare vinke lidt og knyttes og sprede sig. Trygt at Hun tænkte på det, sidder jeg her bagefter og tænker for det gjorde jeg i alt fald ikke på det tidspunkt. Da tænkte jeg mest på hvor Hun mon ”angreb” næste gang og hvor dejligt og overvældende det var på en gang hvor jeg ønskede Hun ville fortsætte og holde op og gi’ mig en pause.
Hun vendte mig om og hæftede karabinen i væggen så mine hænder var samlet ved lænden, det gjorde ret ondt faktisk at få skuldrene ned igen og min hals var blevet helt tør af at pibe og stønne og jeg rømmede mig og straks spurgte Hun om jeg ville ha’ noget at drikke, og det fik jeg og takkede pænt. Det var både godt og skidt at vende den anden vej, for nu kunne jeg jo se hvad Hun hentede fra gang til gang, og det første var en isterning og jeg begyndte allerede at ryste på hovedet og klynke inden Hun overhovedet var kommet over til mig af bare forventning til hvad der uundgåeligt ville komme. Jeg bed mig hårdt i læben og skreg slet ikke for pausen havde nemlig fået mig til at tænke på omgivelserne igen og høre at der fandtes flere i verden end Hende og jeg. Det glemte jeg dog hurtigt igen, omgivelserne altså, for Hun kildede og piskede og min krop tog imod og jeg klynkede, stønnede og forrådte mig selv ved at sprede ben og sågar nåede jeg at ønske at Hun ville piske hårdere dernede og blev helt flov over mine egne tanker. Hun gik over og tog en sort handske på den ene hånd og nogle metal ”negle” på den anden, og lidt bekymret blev jeg da jeg opdagede at handsken havde pigge. Hun brugte ikke piggene alt for hårdt, men hårdt nok, det skiftedes mellem at gøre lidt ondt og lidt godt, og det satte i hvert tilfælde gang i sanserne. Neglene kunne både kilde og kradse og Hun brugte dem både fra den skarpe side og den runde. Det var ligesom om at hver gang Hun havde brugt sine egne fingre et stykke tid og jeg var helt væk i ønsket om både en pause og at Hun aldrig aldrig nogensinde ville stoppe, så skiftede Hun taktik og tilføjede noget ekstra mildt til eller noget som gjorde en lille smule ondt. Der var aldrig noget som gjorde meget ondt, heller ikke piskene, bare lidt skarpt agtigt som et andet krydderi, sidder jeg her og filosoferer i bag kundskabens lys.
Hun løste mig og hold da helt ti’ stille det gjorde ondt i skuldrene da de pludselig sq bevæge sig igen, lorte led. Op på maven på briksen og så fortsatte Hun ellers, først på den ene side af kroppen og siden på den anden, kilde kradse kæle hele baduljen og min krop det egoistiske hylster tog så villigt imod, men ligge stille det kunne jeg altså ikke. Flere gange skændte Hun på mig og måtte holde mit ben fast. Energien skulle bare ud et sted så det ene ben måtte sprælle hvis det andet skulle være artigt og ta’ imod.
Da Hun havde forlystet sig færdigt og jeg sad op på briksen og sundede mig, gav Hun sig til at vise mig alle remedierne og hvilke Hendes forlovede havde lavet. Jeg vidste at den lille blå støvekost og skopudserbørsten var nogle han havde købt netop fordi han vidste Hun skulle være sammen med mig og det gjorde mig enormt genert, men alligevel var det også lidt ok at han havde lyst til at hjælpe hende, og at han spekulerede i hvad der mon virkede, men jeg ku’ bare ikke rigtigt rumme at se ham i øjnene med den viden.
Ærlig talt husker jeg ikke hvad det var jeg fik sagt, men et eller andet kækt og småflabet fløj ucensureret ud af min mund og Hun blev straks forandret i stemmen og blikket. Jeg fortrød det på sekundet, husker at jeg tænkte at Hendes lunte dog var kort men at kort snor var meget bedre end ingen snor og Hun hentede det der sorte ”fakir/massage-tæppe” og så måtte jeg pænt lægge mig tilbage på det så det sank ind i mine skuldre og ryg. Heldigvis vejer ens overkrop jo ikke helt så meget når man ligger ned så det tog lidt tid før det begyndte at gøre lidt mere ondt, og jeg lå så stille som jeg overhovedet kunne, men så begyndte Hun at kilde lidt på mine ben, ikke sådan ”sprælle-meget” men nok til at jeg blev bekymret for at det ville blive til ”sprælle-meget” og min ryg i måtten ville lide fælt.
Da Hun hjalp mig op at sidde for ikke at jeg var nød til at støtte direkte i måtten for at komme op, fandt jeg så ud af en anden ”bivirkning” ved den måtte.... Min ryg var pludseligt ekstra følsom for Hendes drilske fingre! Hun kildede min ryg og sider en stund og jeg fik sprællet mit ben i klemme mellem briksen og en stol, av for siwan! Fik den kæmpet fri til sidst og sad overskrævs på den brede briks og ønskede for jeg ved ikke hvilken gang den aften at Hun ville holde op så jeg ku få fred og blive ved i alt evighed.
Hun satte mig til at rydde op og spritte briks af og lod mig alene tilbage for at synke oplevelsen og selv gå på det lille hus eller noget. Jeg tog mig god tid og opdagede pludseligt at jeg ikke kunne høre mennesker mere men kun musik. Tog mit tøj på pakkede manchetter i posen og tog alle ting med ud. Alle var gået hjem, der var kun Hendes forlovede tilbage, og efter en tid med hyggesnak hvor jeg sad og slappede af men alligevel følte mig meget genert og pænt tilfreds over at der ikke var andre end os, så slukkede vi og lukkede.
Havde fået sat en straf i vente for en flabet bemærkning sidst og det mente Hun at vi lige så godt kunne få overstået, og rakte mig en ”fakir/massage-måtte” som jeg sq sætte mig på, på en stol i hjørnet. De hvide pigge på de runde plastdimser som måtten var dækket af, stak sig ind i mine lår, mås og lænd, og jeg sad så stille jeg overhovedet ku’ at jeg næsten ikke trak vejret. Det var akkurat til at holde ud, men en nydelse det var det langt fra, og fejt nok gjorde det mere ondt jo længere tid jeg sad der. Det var heldigvis ikke enormt længe, men nok til at jeg fik en hvis respekt for aggregatet, den kylling som jeg er.
Da jeg fik lov at rejse mig skulle jeg iføre mig mine manchetter og efter en hvis fumlen og lidt hjælp fra Madame stod jeg så der, varm på måsen, og spændt på Hendes næste træk.
Hun samlede mine håndled med en karabin og fæstnede mine arme over mit hoved til tråd gitteret på væggen, og straks følte jeg mig åben og tilgængelig. Meget dejligt men også lidt skræmmende. Hendes fingre, åh de fingre har jeg nu lært at ha’ stor respekt for, gik på vandring over min nøgne hud og jeg var glad for at Hun havde spændt mig fast for ellers var jeg med garanti væltet. Hun kildede dejligt. Hun kildede uudholdeligt. Dejligt. Uudholdeligt. Jeg måtte nogle gange kæmpe hårdt for ikke at skrige højt når Hendes fingre løb på lette fjed ned over et særligt følsomt sted. Tænkte med skræk på hvor meget dem på den anden side af væggen kunne høre, for jeg kunne jo høre musikken og lidt til....
Hun skiftede imellem at bruge det nærmeste værktøj ved hånden, fingrene, og en masse redskaber af forskellig art. Bl.a. en massage-rulle med bløde sort-piggede gummihjul, den var rar, en skopudserbørste, en fin blå lille støvekost, der så ud til at kilde mere end den faktisk gjorde. Tror den havde været mere effektiv hvis Hun havde kildet mig i ansigtet med den, men jeg sq ikke nyde noget af at blande mig i Hendes ”arbejde” så jeg tiede artigt min mund stille i. Jeg var dog ikke særlig artig til at stå stille, mine ben havde svært ved at holde sig til gulvet og Hun skældte på mig og jeg måtte ha’ energien ud så jeg spjættede med det modsatte ben af det Hun ”angreb” og det fik jeg så åbenbart lov til.
Hun piskede mig med først en, så to gummi piske, og kildede med dem også og min krop havde en anden vilje end min generte hjerne havde, for den tilbød de mest sårbare steder til Hende og spredte ben og gjorde sig til så jeg var lige ved at blive helt flov over om den krop virkeligt tilhørte mig eller hvad...
Hun spurgte til hvordan mine hænder havde det og jeg måtte ta’ mig sammen for at tænke klart og mærke efter, de havde det fint hænderne de skulle bare vinke lidt og knyttes og sprede sig. Trygt at Hun tænkte på det, sidder jeg her bagefter og tænker for det gjorde jeg i alt fald ikke på det tidspunkt. Da tænkte jeg mest på hvor Hun mon ”angreb” næste gang og hvor dejligt og overvældende det var på en gang hvor jeg ønskede Hun ville fortsætte og holde op og gi’ mig en pause.
Hun vendte mig om og hæftede karabinen i væggen så mine hænder var samlet ved lænden, det gjorde ret ondt faktisk at få skuldrene ned igen og min hals var blevet helt tør af at pibe og stønne og jeg rømmede mig og straks spurgte Hun om jeg ville ha’ noget at drikke, og det fik jeg og takkede pænt. Det var både godt og skidt at vende den anden vej, for nu kunne jeg jo se hvad Hun hentede fra gang til gang, og det første var en isterning og jeg begyndte allerede at ryste på hovedet og klynke inden Hun overhovedet var kommet over til mig af bare forventning til hvad der uundgåeligt ville komme. Jeg bed mig hårdt i læben og skreg slet ikke for pausen havde nemlig fået mig til at tænke på omgivelserne igen og høre at der fandtes flere i verden end Hende og jeg. Det glemte jeg dog hurtigt igen, omgivelserne altså, for Hun kildede og piskede og min krop tog imod og jeg klynkede, stønnede og forrådte mig selv ved at sprede ben og sågar nåede jeg at ønske at Hun ville piske hårdere dernede og blev helt flov over mine egne tanker. Hun gik over og tog en sort handske på den ene hånd og nogle metal ”negle” på den anden, og lidt bekymret blev jeg da jeg opdagede at handsken havde pigge. Hun brugte ikke piggene alt for hårdt, men hårdt nok, det skiftedes mellem at gøre lidt ondt og lidt godt, og det satte i hvert tilfælde gang i sanserne. Neglene kunne både kilde og kradse og Hun brugte dem både fra den skarpe side og den runde. Det var ligesom om at hver gang Hun havde brugt sine egne fingre et stykke tid og jeg var helt væk i ønsket om både en pause og at Hun aldrig aldrig nogensinde ville stoppe, så skiftede Hun taktik og tilføjede noget ekstra mildt til eller noget som gjorde en lille smule ondt. Der var aldrig noget som gjorde meget ondt, heller ikke piskene, bare lidt skarpt agtigt som et andet krydderi, sidder jeg her og filosoferer i bag kundskabens lys.
Hun løste mig og hold da helt ti’ stille det gjorde ondt i skuldrene da de pludselig sq bevæge sig igen, lorte led. Op på maven på briksen og så fortsatte Hun ellers, først på den ene side af kroppen og siden på den anden, kilde kradse kæle hele baduljen og min krop det egoistiske hylster tog så villigt imod, men ligge stille det kunne jeg altså ikke. Flere gange skændte Hun på mig og måtte holde mit ben fast. Energien skulle bare ud et sted så det ene ben måtte sprælle hvis det andet skulle være artigt og ta’ imod.
Da Hun havde forlystet sig færdigt og jeg sad op på briksen og sundede mig, gav Hun sig til at vise mig alle remedierne og hvilke Hendes forlovede havde lavet. Jeg vidste at den lille blå støvekost og skopudserbørsten var nogle han havde købt netop fordi han vidste Hun skulle være sammen med mig og det gjorde mig enormt genert, men alligevel var det også lidt ok at han havde lyst til at hjælpe hende, og at han spekulerede i hvad der mon virkede, men jeg ku’ bare ikke rigtigt rumme at se ham i øjnene med den viden.
Ærlig talt husker jeg ikke hvad det var jeg fik sagt, men et eller andet kækt og småflabet fløj ucensureret ud af min mund og Hun blev straks forandret i stemmen og blikket. Jeg fortrød det på sekundet, husker at jeg tænkte at Hendes lunte dog var kort men at kort snor var meget bedre end ingen snor og Hun hentede det der sorte ”fakir/massage-tæppe” og så måtte jeg pænt lægge mig tilbage på det så det sank ind i mine skuldre og ryg. Heldigvis vejer ens overkrop jo ikke helt så meget når man ligger ned så det tog lidt tid før det begyndte at gøre lidt mere ondt, og jeg lå så stille som jeg overhovedet kunne, men så begyndte Hun at kilde lidt på mine ben, ikke sådan ”sprælle-meget” men nok til at jeg blev bekymret for at det ville blive til ”sprælle-meget” og min ryg i måtten ville lide fælt.
Da Hun hjalp mig op at sidde for ikke at jeg var nød til at støtte direkte i måtten for at komme op, fandt jeg så ud af en anden ”bivirkning” ved den måtte.... Min ryg var pludseligt ekstra følsom for Hendes drilske fingre! Hun kildede min ryg og sider en stund og jeg fik sprællet mit ben i klemme mellem briksen og en stol, av for siwan! Fik den kæmpet fri til sidst og sad overskrævs på den brede briks og ønskede for jeg ved ikke hvilken gang den aften at Hun ville holde op så jeg ku få fred og blive ved i alt evighed.
Hun satte mig til at rydde op og spritte briks af og lod mig alene tilbage for at synke oplevelsen og selv gå på det lille hus eller noget. Jeg tog mig god tid og opdagede pludseligt at jeg ikke kunne høre mennesker mere men kun musik. Tog mit tøj på pakkede manchetter i posen og tog alle ting med ud. Alle var gået hjem, der var kun Hendes forlovede tilbage, og efter en tid med hyggesnak hvor jeg sad og slappede af men alligevel følte mig meget genert og pænt tilfreds over at der ikke var andre end os, så slukkede vi og lukkede.
