Kaffen står nybrygget i kanden. Teen damper ud af pottens hvide tud. Det ligner et helt almindeligt selskab til eftermiddagskaffe. Min elskede gemal trisser rundt som den venlige husvært og hælder op og hygger om Dig og Din smukke kone. Jeg sidder på gulvet og snakker som et vandfald med albuerne hvilende på sofabordet og et glad smil på læben. Vi sidder og snakker og drikker kaffe alle fire, som nu folk gør flest. – Vi er bare ikke helt, som folk er flest, og det er netop det dejlige ved vores specielle venskab.
Du vinker mig hen til Dig med en enkel håndbevægelse, jeg sætter mig straks hen til Dig stadigt nede på gulvet tæt ved dine fødder. Glad for Din opmærksomhed. Du nusser mig i håret og i nakken, jeg gyser let, for jeg er meget kilden, men nyder at blive kælet for næsten som et sødt lille kæledyr. I snakker hen over kopperne om noget, - jeg hører ikke så nøje efter, hvis jeg skal være helt ærlig. Sidder bare på gulvet og nyder Din let distræte nussen. Jeg giver min mening til kende et par gange, hvor I taler om noget særligt, der interesserer mig, men sidder mest og nyder Dine kærtegn.
»Sæt lige noget mere kaffe over, gider du?« Jeg er klar over, at min mand taler til mig, men lader som om jeg tror, han taler til Dig. »Åh ja tak, jeg kunne godt trænge til en kop mere...« siger jeg og ser op på Dig, med et drillende smil på læben. Et fast tag i mit hår, siger mig, at Du ikke har i sinde at gå ud og lave kaffe. Jeg sænker straks hovedet og dermed blikket og kvæler det flabede grin, der var på vej. Du tvinger mit blik op igen ved at holde godt fast i håret og føre mit blik op i Dit. Jeg kan ikke se Dig i øjnene, det kan jeg aldrig, når Du er i det ’humør’. Jeg slår øjnene ned og lytter til Din stemme, som er slået over i en anderledes tone, end den Du konverserede så hyggeligt med lige før, en meget mere bydende og alligevel lokkende stemmeføring, en anelse dybere end Dit sædvanlige stemmeleje. »Havde du tænkt dig, at jeg skulle gå ud og lave kaffe unge dame?« Jeg overvejer at sige ja, men gør det ikke. Du ser anelsen af et smil i mine mundvige og rækker ned for at finde en brystvorte at nive i, og jeg skynder mig at ryste på hovedet, før den når sit mål. Du slipper mit hår og giver mig et lille puf, der tydeligere end ord fortæller, at min næste opgave er ude ved kaffemaskinen.
Jeg rejser mig med en utydelig mumlen, der sagtens kan forstås som brok og smiler til min mand på vejen ud i køkkenet. Du følger efter kort tid med ud og stiller dig klods op ad min ryg og fatter om mine bryster, imens jeg fylder vand på maskinen. Smerten er ikke uudholdelig. Du ved, jeg ikke er så godt trænet i smerte, men ’blide kærtegn’ ville være en underdrivelse. Jeg standser al bevægelse for ikke at komme til at spilde og hører den drillende tone i Din stemme, idet Du siger »Fortsæt unge dame, vi venter på kaffen«. Jeg forsøger af lade som om det slet ikke forstyrrer, at Du napper i mine bryster, imens jeg arbejder. For hver skefuld malede bønner jeg hælder i filtret, får jeg et nap, og det stresser mig lidt at vide, at der er 8 – 7 – 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 - nap endnu. Jeg tænder for kaffemaskinen, der straks begynder at slubre efter vand. Du løfter mine hænder op på mit hoved, og giver dem et let tryk dér for at vise mig, at de skal blive deroppe. Du puffer til mine fødder for at få mig til at sprede mine ben og så går du i gang med at kilde mig. Jeg gisper, da de første fjerlette strøg sender ilninger igennem mig. Du ved nøjagtigt, hvor jeg er mest kilden og danser med drillende fingre henover ribben, maveskind og ydersiden af mine bryster. Jeg snapper efter vejret og kæmper for at blive stående ganske stille. Det glipper for mig af og til og hver gang får mine bryster et nap. Du lader mig ikke slippe førend kaffen er færdig og jeg skal bære den ind. Jeg er blevet en lille smule svimmel og smiler.
Jeg hælder op i kopperne og ser, at samtalen er blevet en del mere intimt hyggelig, siden vi forlod stuen. Jeg smiler glad til dem begge og blinker med øjet. Du sætter dig atter i sofaen, og jeg knæler ydmygt, før jeg skænker op for jer alle tre. The til Din smukke kone og kaffe til Dig og min søde mand, der sidder og ser meget tilfreds ud ovre i den anden sofa og det på trods af, at Din smukke kone netop har monteret et meget stort og uhandy halsbånd omkring hans hals. Jeg sætter mig atter for Dine fødder, efter jeg har givet Din kop den helt rette mængde sukker og rørt rundt. I snakker videre alle tre og jeg lytter bare og er taknemmelig for at Du har genoptaget Din aen og kælen. Du intensiverer Din opmærksomhed om mig og begynder konsekvent at finde de punkter der ægger mig mest: Jeg lukker øjnene og klynker let. Jeg vrider mig under Dine drilske fingre, som jeg på samme tid frygter og forguder. Jeg kan ikke længere holde styr på samtalen, men fornemmer, at der sker andre ting end blot kaffedrikning og hyggesnak. Jeg bliver hensat til en helt anden bevidsthed, når jeg bliver kildet meget intenst. Jeg ænser ikke verdenen omkring mig - der findes kun fingrene, og mit splittede sind, der gerne vil slippe væk og som endnu hellere vil ha’ mere... Jeg ønsker inderligt at gøre Dig tilfreds, uanset hvad Du forlanger af mig. Jeg vil gøre præcist, som Du ønsker for at få Dig til at holde op ... og for at få Dig til at blive ved. Jeg klynker og gisper efter luft og hører kun pulsen i mit øre. Registrerer, at mit skød er vågnet og ubevidst spredes mine ben og hele min krop higer efter Dine fingre... og vrider sig for at komme væk.
Jeg registrerer slet ikke alt det, som er sket i stuen i mellemtiden. Din smukke kone har ikke drevet tiden bort. Hun har bastet og bundet min elskede mand på en af spisestuestolene, så han er ude af stand til andet end at se, hvad Du gør ved mig, og tage imod, hvad Hun finder på at gøre ved ham.
Jeg vrider mig og klynker under Dine fingre og det bliver Dig åbenbart for meget, for Du tvinger mig til at smide alt tøjet, lægge mig op i sofaen og ligge helt stille med spredte ben og hænderne over hovedet. Dette gør Du ikke ved brug af fysisk magt, Din bydende sænkede stemmeføring og et bestemt blik ind i mit er nok til på nuværende tidspunkt at få mig til at gøre mere, end jeg selv vil være ved. Jeg frygter den dag, Du bestemmer Dig for at udforske hvor langt, jeg egentlig er villig til at gå, men lystrer alligevel prompte. Jeg hører, at Du aftaler noget med Din smukke kone, men får ikke fat i, hvad det er, førend jeg mærker et iskoldt jag af overraskelse på min ene brystvorte. Jeg klynker højt og taber ’kampen imod mig selv’, idet jeg spræller væk fra den kolde isterning. Straffen falder prompte og jeg stønner højt af smerte. Et fast greb i mit andet bryst får mig til på sekundet at ligge helt stille og klynke et stille »Auv«. Du slækker grebet en anelse, for Du ved, at jeg kun siger av, hvis det virkeligt gør ondt. Du slækker kun en anelse, så smerten netop er til at holde ud og taler til mig med den stemme, der kryber ind under huden på mig. »Vil du ikke gøre, som der bliver sagt, unge dame?« Jeg bider i min underlæbe og nikker forsigtigt. Det er som altid noget nær umuligt at få selv få ord ud over mine læber. »Jeg kan ikke høre dig, søde...« Du plejer at stille Dig tilfreds med mine ordløse svar og jeg skal tage mig sammen for at få formuleret et »Jo« og bliver grebet af en bølge af forbavselse ved at høre, at Du stadigt ikke er tilfreds med mit svar. Jeg mærker pulsen stige … er det desperation eller ophidselse, eller en finurlig blanding? … da jeg med stort besvær får sagt »Jo, jeg vil gerne gøre, hvad Du forlanger …« Jeg tager en dyb indånding, før jeg får tvunget de sidste ord ud over mine læber »…hellere end gerne«. Du slipper mit bryst og for en kort stund, får jeg lov at ligge i min egen verden og tænke over, hvad det er, jeg lige har sagt.
Din smukke kone vækker mig atter med en isterning og jeg kæmper imod mig selv for at adlyde Din ordre om at ligge stille. Isen smelter mod min varme hud og jeg piber og klynker, men ligger ganske stille. Dine fingre undersøger mit skød og jeg stønner af indestængt lyst, har lyst til at råbe ’tag mig’ men kan som altid intet sige. Jeg gisper højt, da Du stikker en finger op i mig og beder til, at Du vil give mig flere. Jeg tager ivrigt imod og mærker et sting af skuffelse, da Du snart efter trækker den ud igen. Din smukke kone driller mig med isen, prøver at provokere mig til at bevæge mig, på trods af Din ordre. Jeg kæmper – og ved på forhånd jeg har tabt. »…kan ikke« stønner jeg. Du stopper hende og griber fat i mit hår og tvinger mig til at se på Dig. Jeg forsøger at undvige Dit blik. Du ved, at jeg ikke kan se Dig ind i øjnene uden at skælve – og det benytter Du Dig ofte af.
»Hvad er det, du ikke kan?« siger Du næsten helt venligt. »... ligge stille ...« får jeg frem mumlet. »Ja sååee... vil du gerne ha’ hjælp?« Jeg nikker og bider i min underlæbe. Du lader mig komme op og sidde og trækker Din smukke kone væk og aftaler noget med hende, hvorefter hun forlader stuen. Jeg prøver at lytte mig til, hvad det er, hun laver, men Du vinker mig op at stå og jeg følger Dit bud og har ikke tid til at lytte. »Knæl for mig og spørg pænt!« siger Du og jeg falder øjeblikkeligt ned på knæ, bøjer hovedet og mærker, hvor stresset jeg bliver og mine knæ spreder sig uden at tænke over det og mine fingre masserer mit villige skød, alt imens min hjerne kæmper med ord, der ikke vil ud. Du lyder meget utålmodig, da Du siger »unge dame, hvis du ikke vil ligge stille, så må jeg jo straffe dig, og hvis du vil ha’ hjælp til at udføre en simpel ordre, så må du jo spørge pænt«. Jeg skynder mig at nikke, så Du kan se, at jeg har forstået og kæmper for at få ordene over mine læber. »Må jeg ... få lov til at ... blive bundet ...« pæne piger spørger ikke om den slags ’perversiteter’ og jeg skal virkelig kæmpe mod mig selv for at få det sagt »... så jeg kan ... adlyde og ligge stille«. Jeg tager din hånd og kysser den og sidder og bliver helt glad over at jeg kunne. Jeg ønsker kun, at Du er tilfreds med mig og bruser af ’beruselse’ over at høre Din tilfredse mumlen, da du blidt men bestemt trækker i mit kæmpe troldehår for at vise, at jeg skal rejse mig og følge med. Jeg når lige at få et glimt af noget, der ligner en gummi-mumie, som jeg ved indeholder min elskede mand, før jeg ved håret bliver ført nøgen og viljeløs ind i soveværelset.
Din smukke kone har haft travlt. Hun har bundet tove i hver hjørne på vores gigantiske vandseng. Rundt langs hele træ-bunden af den er der monteret en kæde, som netop kan bruges til at sætte ting i, der hvor man finder det mest praktisk. Du puffer mig ned på sengen og jeg lægger mig lige midt i den og spreder arme og ben til jeg ligger åben og tilgængelig. Det er en besynderlig ’kamp’, der foregår inde i mit hoved. Der er en del af mig der, stritter og kæmper - fordi pæne piger ikke gør den slags ting – og en anden del nyder at give slip og lægge viljen væk og lade Dig få den fulde kontrol over min lyst, der vokser og vokser. Jeg mærker Din smukke kone binde mig forsvarligt fast med begge ben vidt spredte, og idet Du tager min anden arm for at binde den fast i det modsatte hjørne af den første, så trækker jeg Din hånd til mig og kysser den lidenskabeligt og taknemmeligt og hvisker »Tak«. I skubber dynerne ind under min ende og det nederste af ryggen så jeg til sidst ligger fuldstændigt ude af stand til at flytte andet end mit hoved, mine fingre og tæer. Hele min krop er spændt bagud i en bue over dyner og puder, så jeg ligger hjælpeløs og åben med mit venusbjerg som kroppens højeste punkt.
Da de første drillende fingre danser sig vej henover min udspændte og hjælpeløse hud, skriger jeg af forbavselse, fordi det kilder så meget, at jeg tror, det er løgn. Du aer en smule hårdere, fordi Du ved, at det kilder mindre - og på den måde går Du på opdagelse på hver en kvadrat centimeter af min hud. Med flad hånd kæler Du for min krop. ’Vender mig til’ kan man næsten sige og lidt efter lidt slipper Du mere og mere, så det til sidst kun er det alleryderste af Dine fingre, der piner og plager og ægger og aer min hjælpeløse krop. Jeg opdager ikke, at Din smukke kone har været inde og se til min elskede mand, der sidder alene tilbage i stuen med kun lydene og hans fantasi til at gætte, hvad der sker med mig. Og jeg opdager næsten ikke, at hun tager over og kilder mig i stedet for Dig. Jeg er i en helt anden verden et sted, hvor der ikke findes andet end lyst. Du stikker en finger op i mit varme våde hul og jeg sukker højt og tager villigt og ivrigt imod Din finger. Du arbejder længe i lange dybe stød; ind og ud af mig, og jeg kan ikke finde ’hoved og hale’ på verden og lysten. Kaster hovedet fra side til side, jeg vil ha’ mere og tror samtidigt slet ikke, jeg kan tåle mere og klynker og piber og er helt fortabt.
Du trækker fingeren ud og jeg bliver brat og brutalt vækket af et piskeslag. Du slår mig lige på min desperate hungrende mis med en sort flogger. Jeg bliver nok mere forbavset, end det gør ondt »Har du det godt unge dame?« Jeg svarer ikke, og Du slår mig igen. Jeg er beruset af lyst og ville gerne fortælle Dig det hvis ellers jeg kunne. Det eneste jeg kan er at nikke forsigtigt og genert. »unge daaame! ... jeg spurgte dig om noget ... vil du ikke svare?« Jeg nikker og klynker stille og mærker flere slag falde med uhyggelig præcision på mine skamlæber. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg er bundet så sikkert, for så behøver jeg ikke frustreres over om jeg ville undvige slagene eller åbne mig yderligere for at få flere. Jeg vil nemlig begge ting, men nu har jeg ikke noget valg andet end at tage imod og mærke min lyst stige i retninger jeg slet ikke kender til.
Du pisker mig over hele kroppen, bryster, mave, inderlår og skamlæber og jeg ligger bare og tager imod. Uden at ane hvor det næste slag falder og hvor hårdt eller blidt det bliver. »Se på mig«, siger Du og jeg åbner øjnene og ser på Dig, men undgår Dine øjne. Du tager hårdt fat i mit hår og holder mit hoved fast, mens den anden hånd tager fat i den tynde hud ved inderlåret helt oppe og niver. Jeg gisper lidt af smerte og hører Din stemme nedbryde mit forsvar. »Se på mig!« Jeg ser ind i Dine øjne og føler mig ubeskrivelig åben og sårbar. Jeg føler, Du kan se ALT... hele mit forsvar bliver brudt ned og jeg kan intet gøre fra eller til. Jeg er forsvarsløs og i Din totale magt og jeg ved, at Du kan se det i mine øjne. Jeg ser Dit smil og Din tilfredshed og glædes ubeskriveligt, men skræmmes samtidigt over Din magt.
Du lader mig ligge i min egen verden og går ind og får Dig en kop kaffe.
