Du sender Din smukke kone ind for at løsne mig, da jeg har ligget og sundet mig et stykke tid. Jeg er blevet lidt øm i skuldrene af at ligge udspændt som et X, men jeg har det ellers dejligt, helt varm indvendigt. Jeg lister efter hende ind i stuen stadig nøgen. Straks Du ser mig, kalder Du mig hen til Dig og peger på gulvet ved Din fod. Jeg når lige at kysse min gummi-klædte elskede mand på vejen og smiler ind i hans glade øjne, inden jeg ydmyg, men glad, knæler for Dine fødder. »Jeg har tænkt mig at rykke dine grænser lidt, unge dame.« Din stemme er blid og dyb og dog meget myndig og ikke til at ’komme uden om’. Nervøst bider jeg i min læbe og lytter. »Du er meget lydig og jeg er ikke utilfreds med dig, men en god sub skal ikke blot være ydmyg i opførsel, men også i tale.« Jeg synker en klump. »Så fra nu af, skal du spørge om lov til alting.« Mit blik flakker og mit hjerte hopper et slag over... Det kan Han bare ikke mene, tænker jeg, på trods af at jeg ved, at det gør Du. Jeg har virkeligt svært ved at få ord over mine læber, når jeg er i ’subspace’ som det så smukt kaldes og det ved Du, men det er ikke decideret uvilje. Jeg tror nærmere, det er en blanding af generthed og ’blokering’ ( sådan noget gør ’pæne piger’ ikke ). »Jeg forventer at høre din blide røst bevise, at du reelt er så ydmyg, som du ser ud til at være... Er det forstået?« Jeg bider mig hårdt i læben og nikker. »Jeg kan ikke høre dig, søde.« siger Du straks og jeg kan høre på Din stemme, at Du hygger Dig gevaldigt »Ja, det er forstået.« Jeg tager mig gevaldigt sammen og fortsætter »Jeg skal gøre mit bedste.« »Ja, det håber jeg sandelig.« siger Du og giver Dig i kast med kaffen og kagen.
Jeg sidder på gulvet og ser på min kære mand og kan se af han sveder voldsomt i sit frivillige gummi’fængsel’. Jeg rejser mig og går ud og henter ham et stort glas vand, som jeg holder op foran ham, så han kan drikke. Da jeg går hen for at sætte mig igen, kan jeg se på Dit blik, at det ikke var en god idé. Du peger på gulvet og jeg næsten kaster mig ned på knæ ved Din fod. »Undskyld, jeg glemte det, jeg ska’ jo lige lære det, ikk’?« Jeg tager Din hånd i min og kysser den ydmygt. »Hent mig et stearinlys.« siger Du bare og jeg måber. »jam’n . . . « Jeg når at få stoppet mig selv og fortsætter hurtigt »..g..gerne.« Du smiler ser jeg, idet jeg rejser mig og henter et af stearinlysene i kassen på toppen af vores vitrineskab. Jeg kysser min mand på tilbagevejen og knæler for Dine fødder og rækker Dig lyset. Du tænder det - og til min store skræk lader Du, testende, lyset dryppe ned på den bløde side af Dit albueled. På den ene side er det virkeligt betryggende at se, at Du tester, om det er ægte stearin, som kan give forbrændinger, eller ej ... Men det betyder samtidigt, at jeg ikke lades i tvivl om, hvad der nu skal til at ske. Du tager fat med Din venstre hånd i min nakke og griber fat og ’løfter’ mig på den måde op at stå på knæene, ordløst men yderst effektivt. »Ræk mig dit bryst« siger Du og jeg tøver et par sekunder, men tager fat under dem begge og holder dem frem imod Dig. Jeg bider mig uvilkårligt i læben og forventer det værste. I håbet om at kunne mildne Din skuffelse, får jeg forsigtigt frem mumlet »Jeg undskylder, at jeg glemte at spørge om lov til at rejse mig, det var ikke uvilje, ..« jeg tøver et øjeblik før, jeg får tvunget resten frem »jeg fortjener den straf, jeg får, undskyld.« Du siger ikke et ord, men jeg er ikke i tvivl om, at Du nyder min underkastelse og det tænder mig at se Din tilfredshed. Jeg holder mine bryster frem og holder vejret, da de første dråber stearin nådesløst rammer dem. Smerten er ikke så stærk, som jeg frygtede, men dog stor nok til at holde min respekt for stearin i live.
