Jeg gik hele dagen og drømte for mig selv. Det var ikke til at få ud af hovedet. Jeg kunne ikke tænke på andet end drenge, og på hvad vi kunne lave sammen af frække ting. Havde jeg vidst, hvad det ville bringe mig havde jeg nok passet bedre på.
Jeg skulle samle sangbøger ind efter morgensamlingen, men i stedet satte jeg mig på en af stolene og tænkte på, hvordan det mon ville føles at elske med klassens flotteste fyr, Jesper. Måske ville han være den blide og hensynsfulde elsker, der gjorde sit for at pigen også skulle få så meget som muligt ud af det? Eller ville han løfte mig op og rulle mig om på sengen og bare tilfredsstille sig selv. Være rå og maskulin? Jeg så ham for mit indre blik. Hans skønne blågrønne øjne og aftegningerne på hans solbrune mave og overarme, der beviste, at han ikke hørte til dem, som pjækker fra gymnastiktimerne. Måske ville han hurtigt finde ud af, at jeg er meget kilden og kælen på mine bryster og på maven?
Det var derfor, jeg glemte tiden og ikke hørte pedellen komme ind i salen. Jeg tror, han så, at jeg sad med hånden indenfor blusen, men han sagde ikke noget om det. Han sagde, at jeg skulle skynde mig at få samlet de sidste sangbøger sammen, inden jeg også kom for sent til morgenmaden, og så skrev han mit navn og værelses nr. ned i sin lille røde Kinabog. Han fik mig til at sige undskyld, fordi jeg havde været et sted, hvor jeg ikke havde lov til at sidde og filosofere. Han fik mig også til at love, at jeg så ville rede seng og rydde mit værelse op, (- som alle elever ellers burde gøre inden de går over i hovedbygningen og får morgenmad, -) i et af formiddags frikvartererne. Så løb jeg ellers op til hovedhuset og nåede at smutte ind i spisesalen blandt nogle af de første, så læreren, der sidder ved mit bord, ikke anede uråd. Lærerne kommer altid ind til måltiderne som nogle af de sidste, og ingen må sætte sig før alle er kommet. Så stod vi der bag stolene og den sidste, der kom var pedellen. Han sendte mig et blik, inden han satte sig og jeg syntes, jeg kunne mærke, at han sad og så på mig fra hans plads ved bordet skråt bag vores i mens vi spiste, men jeg turde ikke vende mig og se efter.
Formiddagsundervisningen gik heldigvis uden, at jeg blev spurgt af en eneste af lærerne, for hvis jeg skulle have svaret på et eneste regnestykke eller bøjet et verbum, så havde jeg ikke anet, hvad jeg skulle svare, for jeg kunne ikke få mit dagdrømmeri ud af hovedet. Måske ville Jesper helst have at en pige skulle være aktiv i sengen, eller ville han bestemme farten? Mon han ville kunne fornemme, at jeg helst vil åbnes og tirres med et par fingre, før vi boller rigtigt? Ville han mon bolle i ’missionær stillingen’ eller skulle jeg tages bagfra? Jeg var tabt for omverdenen, og min bedste veninde var sød og lod mig sidde i fred og drømme. I det sidste frikvarter så jeg ikke pedellen komme gående ovre fra det hus, hvor mit værelse ligger, før det var for sent. Jeg sad på en bænk for mig selv udenfor klasselokalet og jeg opdagede ham først, da han var ved at sætte sig lige ved siden af mig. »Hvad tænker du egentlig på i dag« sagde han og jeg blev helt varm i kinderne. Jeg spekulerede på, hvad jeg mon skulle svare. »Havde vi to ikke en aftale?« sagde han, »Jeg kom til at ....« længere nåede jeg ikke. »Når du ikke kan holde en simpel lille aftale, så må jeg jo hellere indberette dig for både sangbøgerne og den uredte seng«. Sagde han og tog bogen frem igen. Jeg kom til at tænke på, at jeg nu kun var 3 små foreteelser fra at ’vinde’ en hel uge ekstra i skolens rengøringsturnus. »Undskyld, det skal aldrig ske mere, jeg ....« Så blev jeg reddet af klokken, der ringede ind og han lod mig gå.
Inden middag, i den halve time vi har, hvor vi burde læse lektier eller noget andet fornuftigt, gik jeg op på mit værelse. De fleste af pigerne sætter sig i te-køkkenet og snakker over en hjemme rullet smøg, men jeg ville hellere være alene. Jeg smed mig på sengen og snart var jeg inde i min fantasiverden igen. Imens jeg lå der, begyndte jeg at kæle for mig selv. Jeg suttede på et par fingre og stak dem op i min kusse, mens jeg med den anden hånd kælede for inderlår, bryster og mave. Tænk, hvis hans pik var så stor, at den måtte lirkes ind for ikke at gøre ondt! Måske ville han helst bolle bagfra? Det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Det er lidt ligesom en hund, eller noget; at ligge der på alle fire og blive pumpet i. Det ville også være skønt at få lov til at ride ham af, bare sidde der og stirre ned i hans smukke øjne. Glide frem og tilbage og kun tænke på sin egen kusses ønsker og behov. Jeg var langt væk, det var et rent held, at jeg hørte madklokken. Aldrig er jeg nået så hurtigt op til spisesalen, jeg løb alt, hvad jeg kunne. Jeg nåede lige ind som den næstsidste, lige før pedellen, der kiggede på mig, som om han kunne se, at jeg havde dårlig samvittighed.
Eftermiddagensundervisning gik lige så heldigt som tidligere, men jeg var mere opmærksom på ikke at redde mig flere dumme fejl. Ikke, fordi jeg havde slået Jesper ud af hovedet, for han ’spøgte’ skam endnu. Efter aftensmaden, i den to timers pause vi har, inden vi går til valgfag, gik jeg mig en tur rundt omkring på markerne og skolens store skovareal. Jeg ville være i fred med mine drømme, og jeg havde lånt et ur med alarm, så jeg kunne nå at være tilbage inden jeg skulle have keramik. Det var skønt at være alene, og jeg satte mig i det tørre bløde græs, så langt væk fra alt og alle, som jeg kunne komme. Der var ingen, som kunne hverken se eller høre mig der. Kunne Jesper mon bedst lide store eller små bryster? Mørke eller lyse piger? Hvis hans valg en dag faldt på mig, skulle jeg sørge for, at han ikke fortrød det lige med det samme. Jeg ville knæle ved hans fødder og sutte hans pik og åbne mit skød for ham så tit han måtte ønske det. Jeg stak hånden inden for trusserne og gav mig til at kæle for min klitoris. Det var skønt at ligge der på sådan en varm sensommer dag. Mine fingre smuttede rundt i den varme våde revne, imens jeg drømte, at han løftede mig op i sine arme og bollede mig stående, bare løftede mig op og ned over hans stive dejlige pik.
Jeg nød mig selv og mine fantasier og hørte slet ikke, at han kom, før et »Nå, det er dét, du har gået og tænkt på hele dagen« brat fik mig op at sidde. Jeg fumlede febrilsk efter uret, der viste, at mine keramik timer var ovre om en lille halv time. Jeg havde fået alarmen slået fra i lommen. »Hvad tror du rektor siger til, at du pjækker fra timerne?«, »Jeg ...«, » og så oven i købet for at ligge her og tilfredsstille dig selv!«. Jeg indså, at det nok var bedst at vente med at prøve at finde på et svar, til han var færdig med at tale. »Er du klar over, at dette her bliver meget svært at bortforklare, - jeg tror dine klassekammerater vil spørge, hvor du blev af til aften, - for ikke at tale om læreren. - Hvad har du pjækket fra?«. »Jeg skulle have keramik, men jeg havde sat alarmen, for ikke at ....«. »Din lille sex galning! Jeg burde gå ind til Rektor eller på lærerværelset og sige, at jeg har fundet en elev ude i skoven, der åbenbart er nymfoman?«. »Nej, det må du ikke« Ikke et særligt intelligent svar, men et strejf i pedellens øjne sagde mig, at det var noget i den retning, han ville høre. »vil du ikke nok lade være?«. »Det MÅ jeg ikke? Du er vist ikke i din gode ret til at fortælle, hvad jeg må og ikke må«. »Undskyld, det var ikke sådan ment, men jeg vil bare gerne bede dig om ikke at sige det til nogen«. Pedellen satte sig på hug i græsset foran mig. Han sad bare der og så ned på mig. Jeg vred min hjerne for at finde på noget at sige og kunne bare mærke hans blik stirre på mig, undersøgende.
»Vi kunne jo lave en aftale, ...« , »Ja!« sagde jeg håbefuldt, uden at ane, hvad han havde i tankerne. Han rejste sig og trak mig med op, lagde hænderne på mine skuldre og vendte mig om, så jeg kom til at stå med ryggen til ham. Hans venstre hånd gled ned ad halsen og ind under min trøje. Jeg blev helt stiv og gav et lille gisp fra mig. Jeg forsøgte at vende mig bort, men hans højre arm greb omkring mig og koldt mig fast. »Du kan jo godt li' det, så lad være med at spille kostbar. Hvad var det lige, du lå og gjorde før, da jeg kom gående?« Han havde ingen ret til at blande sig i, hvad jeg lavede og slet ingen ret til at beføle mig på den måde. Jeg blev både bange og vred på en gang. »Ikke noget, det ...«; »Beskylder du mig nu for at være blind? Fortæl mig lige en gang, hvad det var, du lavede før, eller vil du hellere forklare det hele i detaljer til Rektor? «; Han gav mit bryst et hårdt klem og jeg valgte at føje ham. »Jeg lå bare og hyggede mig.«; »Ja den er god, fortæl mig nu, hvad du lavede ...« Hans stemme var først blød og nærmest lokkende, men pludselig hård og bydende »..Ordentligt! - Eller vil du hellere fortælle det hele foran keramik holdet, måske?«. Det ville være for pinligt, ikke fordi dette her var en nydelse, men Pedellen havde jo allerede set det, så hellere føje ham og tage den nedværdigende situation nu »Jeg onanerede, .... tilfredsstillede mig selv seksuelt.« ; »Det var bedre, flot - og hvad var det så, du ville bede mig om?«; »Om ikke at fortælle det til nogen«; »Sådan lyder det ikke, nej! Prøv igen. Det kan du gøre meget bedre«. Han ville altså ydmyge mig. »Vil du ikke nok .... være sød ikke at fortælle det til nogen, jeg ber' dig«. Han begyndte at nulre min højre brystvorte, og trykkede mig ind mod hans underliv med den højre arm. »Hvad får jeg så til gengæld?«; »Hvad ...., hvad er det, du gerne vil ha'? «. Han trykkede mig ind til sig og talte med hæs stemme lige ind i øret på mig. »Er der ikke noget du selv meget gerne vil? – noget, du har gået og tænkt på hele dagen, der har gjort dig fjern og frygtelig glemsom i dag? Er det, du lige har lavet ikke et fint eksempel på, hvad du selv allerinderst gerne vil gi' mig??«. Nu kunne jeg godt se, hvor det bar hen, han ville ha' mig til at tilfredsstille ham for ikke at blive smidt ud af skolen og blive til grin, eller det der var værre. »Hvis du vil, ...... kan du, ...... bb .. bolle ... mig«. Det var svært at få over læberne, men han var ikke tilfreds. »Du kan ikke narre mig, din lille nymfoman, du vil jo gerne selv, kom så, ud med sproget«. Jeg så ingen vej uden om, jeg havde jo regnet ud, hvad det var, han ville, så hvis jeg nu spillede med, så slap jeg måske hurtigere. »Jeg undskylder, at jeg ikke har lydt skolens regler i dag, og derfor vil jeg gøre det godt igen .. ved at stille mig til rådighed for dine seksuelle ønsker ... hvis du vil ta' imod det?« Det var det mest ydmyge mit ordforråd og min fantasi kunne frembringe. Det virkede, han var tilfreds.
Han gik et lille skridt væk fra mig og løste sit bælte fra sine blå arbejdsbukser. Uden et ord slog han en løkke med bæltespændet og lagde bæltet om halsen på mig, nærmest som en slags hunde snor. Han trak mig hen til det bløde græs, hvor jeg før havde ligget. »Nu kan du genoptage dit forehavende, min ven. Vis mig, hvad du kan li'«. Jeg lagde mig i græsset igen, han satte sig ved siden af mig men slap ikke bæltet om min hals. Det er svært at simulere onani, men jeg begyndte langsomt at røre ved mig selv. Mine bryster, lårene, maveskindet, inden for trusserne, jeg suttede på et par fingre for at føre dem ind i kussen. Han greb med den frie hånd og trak mine trusser af. »Vis mig din grotte, spred dig for mig«. Jeg spredte benene, hævede underlivet op mod ham og stak fingrene ind i varmen. Jeg prøvede på at gentage de ting, jeg havde gjort for mig selv om eftermiddagen på mit værelse. Det var på en mærkelig måde dejligt, det gjorde mig forvirret. »Du er en rigtig lille sex killing, hvad? Du kan jo li' at vise dig frem«. Han begyndte at kæle for mine bryster, og kysse mig rundt omkring på hele kroppen. Jeg var ret nervøs, hvad var der ved at ske, hvor langt ville han ha' mig til at gå? »Kom!« Sagde han pludselig og løftede op i bæltet. Jeg fulgte med og nåede lige at gribe mine trusser på vej op. Han trak mig tilbage mod skolens bygninger. Ville han trække af sted med mig som en anden hund op mellem elevernes sovebarakker?
Han sagde, som havde han læst mine tanker, »Bare rolig, så længe du holder din del af aftalen, skal jeg sørge for, at der ikke er en eneste, der får den mindste mistanke til noget som helst«. Vi var nået over i hjørnet af græsmarken, hvor der stod nogle baller hø. »Du er bare blevet fritaget fra keramik for at hjælpe mig i staldene - ikke?« Det sker ofte, at eleverne hjælper til med pasningen af efterskolens dyr i deres fritid, så den forklaring ville mine klassekammerater forhåbentlig ikke studse over. Han læssede noget hø op på trillebøren og kom så helt hen til mig igen. Han løsnede sit bælte om min hals, men tog det ikke af. I stedet arrangerede han bæltet, så det lå lige under halsudskæringen usynligt for alle. Kun han og jeg vidste, hvad jeg bar under min bluse. På vejen over til staldene, lagde vi vejen forbi keramiklokalet, hvor han helt naturligt undskyldte, at han havde glemt at informere om mit fravær.
Efter han havde ordnet er par ting i grisestalden, gik vi over i hestestalden. Der er tolv båse, men kun ti heste, så de to sidste i den ene side, fjernest fra døren, står tomme. Han kørte ned til den bageste tomme bås med alt høet, som han sagde, jeg skulle strø ud derinde. Imens gik han hen til skabene, rodede efter nogle ting og gik over og låste stalddøren indefra, men lod nøglen sidde i låsen. »Tag venligst din bluse af!« Jeg blev helt forbavset over hans stemme. Varm og behagelig, men alligevel autoritær på en højst besynderlig måde. Jeg begyndte at tage den af, men pludselig tog han om min arm og stoppede mig. »Har du ikke lært at svare, når du bliver tiltalt?« - »Undskyld. Øhm.. ja, det skal jeg nok«. Han tog nu om begge mine skuldre og så ned på mig. Jeg kiggede ned, men han tog min hage og tvang blidt mit hoved op igen, så jeg måtte se på ham. »Jeg hedder Marcus Stugreen, men fra nu af er jeg Hr. Stugreen, De og Herre«. Vi kalder alle sammen pedellen for Marc, men han hedder altså åbenbart Marcus. »Kan du nu huske det?« Jeg nikkede, og forsøgte med »Ja, Hr. Stugreen, det skal jeg huske« men han var åbenbart ikke helt tilfreds, for han lavede sådan en cirkelbevægelse med hånden, der nærmest siger ’videre, fortsæt’ ».. og jeg skal straks tage min bluse af, Herre«. Han smilede til mig, nikkede bifaldende og slap mig, så jeg kunne tage blusen af.
Så stod jeg der med blottet overkrop, ja og så hans bælte, og nåede knapt at tænke over, hvad hans næste træk ville være, før han blidt samlede mine hænder og ledte dem op på mit hoved. Han lod sin ene hånd hvile på mine for at vise mig, at jeg skulle beholde dem deroppe og begyndte med den anden at ae min kind, hvorefter hånden gled ned over halsen og videre til mine bryster, der havde fået stive vorter af den kølige luft - eller var det spændingen over dette nye uvisse? »Så smukt de stritter af liderlighed og begær, din lille nymfoman. Men du skal snart lære, at der er en endnu større glæde i at tilfredsstille andres behov end blot at tilfredsstille dine egne egoistiske lyster. - Tag resten af tøjet af og vis mig din krop«. »Ja, Hr. Stugreen«.»Hvad dælen er det for et svar? Hvad vil du allerhelst - forklare Rektor, hvorfor du ikke var til keramik eller ...« Jeg afbrød ham, »Undskyld Hr. Stugreen, der er intet jeg hellere vil end få lov til at vise Dem min krop;« Jeg var begyndt at forstå hans spilleregler, det er ikke let med De, Dem og Deres, men ydmyghed, behagesyge og underdanighed var endnu sværere. Jeg skyndte mig at tage resten af mit tøj af. »Hvordan vil Herren helst se mig?« Jeg lagde begge hænder op på hovedet igen, og spredte benene lidt mere end normalt. Han smilede til mig, kyssede mig i panden og gik om bag mig. Der gik et gib igennem mig, da jeg mærkede rebet. Han bandt mine hænder sammen. Var han en grusom sadist, der nu ville piske mig gul og blå med en ridepisk, herude i stalden, hvor ingen ku' høre mig skrige? Han kunne mærke, at jeg blev rigtig bange, for imens han bandt, talte han til mig i et beroligende toneleje. »Du skal vide, min smukke nymfoman, at jeg ikke ønsker at volde dig fysisk smerte. Jeg vil aldrig kunne leve med, at du tog fysisk skade af min lille leg, derfor hvis du føler en smerte, du ikke kan bære eller hvis det begynder at prikke i huden, fordi jeg er kommet til at spærre for blodtilførselen, så må du straks sige ’Marcus’, så kommer den rare pedel, Marc, og hjælper dig, - men hvis du misbruger Marc, så vil Hr. Stugreen straffe dig meget, meget hårdt. Det er meget vigtigt, at du forstår denne regel - OK?« Han var færdig med at binde og jeg stod nu nøgen med skrævende ben, hænderne bundet sammen lidt over mit hoved og tovet var derefter kastet over en bjælke i loftet, så jeg ikke kunne sænke hænderne igen. Jeg var ikke rigtigt bange mere og svarede lettet »Ja, Hr. Marcus Stugreen, jeg har forstået det - Mange tak«.
Han begyndte at kæle blidt og stille for min krop. Stod bag mig og lod sine varme hænder besøge hver en plet af min hud. Arme, ben, ryg, bryster, lår, lægge alle vegne kælede han for, varmt, roligt og længe. Jeg begyndte at blive roligere, han ville mig måske alligevel intet ondt? Det var svært at indrømme, men det begyndte næsten at blive helt rart. Han begyndte at koncentrere sig lidt mere om de steder, han åbenbart kunne ’læse’ på min krop, er mere erotisk følsomme. Mine inderlår, maven, brysterne og siderne. Han legede med sin tunge på mine brystvorter. På et tidspunkt overgav jeg mig og gav mig til at nyde behandlingen. Jeg fik et helt chok, da jeg mærkede det iskolde vand sprøjte mod min kusse. »Din lille liderlige sæk, du står jo der og hygger dig, det må du lære at sætte dig ud over«. Han havde fyldt et bæger med vand fra den der drikke automat, der er i hver bås og sprøjtet på mig. »Tilgiv mig, Herre, jeg glemte, at jeg står her for Deres skyld, hvad kan jeg gøre for at råde bod på skaden?« Han satte sig på hug foran mig og vaskede min kusse i det iskolde vand. »Når du ikke er ivrig nok til at forstå eller udføre mine ønsker, så vil jeg straffe dig. Din første straf bliver, at vælge hvor på dit liderlige legeme de fremtidige slag skal falde«. Der er aldrig nogen, der har slået mig, heller ikke hvis jeg havde lavet noget rigtigt slemt som lille, og nu skulle jeg, ..... hvis han nu lavede mærker, .... Min kusse har vist før prøvet at være lidt medtaget, og det ville ikke kunne ses til gymnastiktimerne. »Nå, hvad bliver det til?« Han var færdig og stod nu lige foran mig med min hage i hånden og tvang mit blik ind i hans. »Kussen, Hr. Stugreen. Hvis De ønsker at straffe mig, vil mine skamlæber ydmygt modtage min velfortjente straf, Herre«. »Det gælder mig, du er ved at lære at tale pænt«. »Tak, Herre. Det glæder mig, at De er tilfreds ... m.men... Marcus, mine fingre sover« Som ved et trylleslag fór han over og løsnede rebet fra bjælken, så jeg kunne trække hænderne ned. Han sikrede sig, at selve bindingen ikke var for stram og trak mig med over i den ene side af båsen, hvor han bandt tovet til en bjælke i brysthøjde. »Nu går det vist bedre. - Og spred så de ben, tøs!« »Ja, Herre, med glæde« Imens jeg begyndte at sprede mine ben, trak han ned i bæltet om min hals, så jeg endte med at stå foroverbøjet, med støtte til bjælken og helt spredte ben. Det mindede mig om en film fra en gammel skole, hvor man skulle stå sådan og få af spanskrøret. Jeg gøs. Han begyndte at røre alle steder på min krop, og nu hvor jeg var mere sikker på, at han ikke virkelig ville skade mig, men ’bare’ udnytte mig seksuelt, kunne jeg jo lige så godt spille med og håbe det ville få ham til at lade mig slippe noget før. »Tak, Herre, fordi jeg kan være Dem til nytte. Jeg håber, De ikke vil tøve med at befale mig noget, hvis De skulle ønske det«. »Ja det er fint, men hvem har bedt dig stå der og ævle?« »Undskyld, Hr. Stugreen«. Et slag faldt hårdt og præcist på mine ydre skamlæber. »T..tak, Hr. Stugreen«. »Mmm« Hans stemmeleje lød tilfreds, da han lagde sig ind under mig. Hans tunge var varm. Den havde før fundet vej i et kvindekøn. Han slikkede og sugede blidt på min klitoris, og alle de andre krinkelkroge, man har der. Jeg ville ikke prøve på at nyde det, - det var jo, når alt kom til alt mod min vilje, men det varede ikke længe før, jeg måtte overgive mig. Det var rart, varmt, blødt og så brugte han samtidigt hænderne til at kilde mine baller og lår. Han lod tungen køre frem og tilbage i den lille ’bane’, der går fra klitoris til skedeåbning frem og tilbage. Åh! det var bare så dejligt. Jeg var vist begynd at lave små nydende støn, for pludselig slog han min kusse igen. »Hvad siger du, tøs?« »J..jeg sagde intet, Hr. Stugreen, jeg glæder mig blot over, at Herren finder min krop b..brugbar«. »Det er da fint, men hvis jeg skal sørge for, at ingen fatter mistanke, må vi hellere stoppe - « Jeg drog et lettelsens suk »For øjeblikket« sagde han så. »Gerne, Hr. Stugreen, hvis det er Deres ønske.«
Jeg tog mit tøj på og imens forklarede han sin lille ’slagplan’. Det var blevet så sent, at det snart ville virke underligt, at jeg ikke var kommet tilbage til elevbygningerne. Hver aften sidder folk og hyggesnakker på hinandens værelser eller i de små te-køkkener og så ville de savne mig. Jeg skulle gå tilbage til mine venner og han ville så gå op i hovedhuset og snakke med de andre lærere, som de plejer hver dag. Han ville bede mig fri fra undervisningen næste dag, så jeg kunne komme med i byen, når han skulle handle, som tak for hjælpen i staldene til aften. Jeg skulle selvfølgelig komme med samme forklaring. Der var et par stykker, der blev misundelige over, at jeg slap for diktat, - men de vidste jo ikke, hvad jeg i virkeligheden skulle stå model til! Lige før jeg gik, sagde han »I morgen vil jeg gerne ha' mit bælte igen, men i nat sover du med det på, så du ikke glemmer Hr. Stugreen...« Så tog han det af min hals og lagde det om livet på mig, ».. du skulle jo nødigt kvæles i søvne«. Han puffede mig ud af stalddøren og låste den straks igen. Jeg løb hele vejen tilbage til ’mit’ hus. Jeg fulgte nøje hans plan, med det varede 100 år, før jeg faldt i søvn den nat, jeg tænkte på, hvad morgendagen ville bringe.
Det første jeg lagde mærke til, da jeg vågnede næste dag, var den store hvide kuvert, der var skubbet ind under min dør i løbet af natten. Den var selvfølgelig fra ham, men den viste mig også, at han ikke havde benyttet sig af sin pedel universalnøgle, hvilket gjorde mig mere tryg. I brevet stod der, at jeg skulle tage bæltet om halsen igen og gå til morgensang og morgenmad som sædvanligt, så skulle jeg gå ned i mit klasselokale og aflevere de skriftlige opgaver, vi havde haft for. Derefter skulle jeg møde ham oppe i gården til hovedhuset. Det var meget svært at gå rundt og se normal ud med alle de forskellige ’følelser’, der baskede rundt som flagermus i min mave. Frygten for det uvisse, spænding og en lille længsel - , som jeg desperat prøvede at bekæmpe, - efter hans erfarne tungespids.
Der var ingen oppe i gården, da jeg kom, men et lille øjeblik efter stod han i porten ud til alleen og vinkede mig hen til sig. Han gik i forvejen over til sin gamle Landrover Lang, der stod klar til at køre op mod hovedvejen. Inden han steg ind, gik han forbi passager døren og åbnede den for mig. Jeg gik, lidt tøvende, over og satte mig ind på forsædet. I samme sekund jeg havde lukket døren, snerrede han »Hvad var det for en sneglefart! Har du ikke fattet, at du skal nyde glæden ved at tilfredsstille andre og ikke dig selv, din lille tæve!« - »Undskyld, Hr. Stugreen, det s..« Han afbrød mig hårdt »Mind mig om, at du skal ha' din straf så snart, vi standser næste gang«. »Ja, Hr. Stugreen, gerne«. Han kørte op på hovedvejen og i retning væk fra byen. Vi kom gennem skoven og drejede ind på en af de her små rastepladser med bålsted og træstubbe til at sidde på, der findes rundt omkring i de større skove. »Kan du huske, hvad du skal sige, hvis det er ved at gå galt?« Han standsede ikke, men kørte videre ind ad den brede grussti, forbi skiltet med ’Motorkøretøjer forbudt’! »Ja, Hr. Stugreen, det er ’Marcus’«. »Godt, men husk også, at hvis du misbruger det, bliver jeg nødt til straffe dig meget hårdt«. »Ja, Herre«. Ud af handskerummet tog han et grønt metal skilt med sugekopper, som han gav mig. »Sæt det ved siden af P-skiven!« Der stod ’Statsskovvæsenet’ på det. »Gerne, Hr. Stugreen«. Gud ved, hvor han havde det fra? Nå, men så fik vi da ikke problemer med nogle, fordi vi var i bil inde i skoven. Han kørte ind på et traktorspor, der gik gennem en tæt række af høje grantræer og standsede så i en lille lysning. Nå, nu måtte jeg så til det. »Hr. Stugreen, j..jeg vil gerne m.modtage den straf, De sagde, jeg skulle huske Dem på«. Han smilede og aede mig på kinden »Godt, min pige. Tag tæppet her og læg det et plant sted. Læg dig på det, på ryggen, med helt spredte ben og vent på mig der«. »Tak, Hr. Stugreen, nu skal jeg nok skynde mig.«
Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvor jeg skulle gøre af hænderne, når jeg lå der, men så kom jeg i tanke om, at han havde samlet dem over mit hoved dagen før, så det gjorde jeg igen. Der var en enkelt lille hvid sky på den ellers så blå himmel, så den lå jeg og kiggede på. Mine øjne bliver nemt helt forvirrede af at se for længe på det rene blå ingenting. Han havde en ridepisk i den ene hånd og en stor flettet kurv i den anden, da han kom over til mig. »Hvor er du dog smuk, som du ligger der, ..« Tonefaldet lød virkelig oprigtigt. »Tak, Hr. Stugreen, det glæder mig, at De er tilfreds«. ».. jeg kunne næsten få lyst til at benåde dig din straf, - men et ord er et ord og du skal vide, at jeg altid holder, hvad jeg lover«. Så slap han kurven, skrævede hen over mig og gav min kusse det første slag med ridepisken. Jeg udstødte et højt gispende »Av«. »Vil du gerne have tilskuere på til vores lille leg?« »Åh! Nej tak, Hr. Stugreen, ... m..med mindre De ø..ønsker det«. »Tænk, så tror jeg, det ville være en stor fordel, at du holdt din lille ædespalte lukket, fjols«. »Undskyld, Herre, jeg skal nok være stille«. Da de næste fire slag faldt, undslap der mig kun ganske stille støn. Efter det sidste slag, knælede han ned og hjalp mig op at sidde. »Tak, Herre« skyndte jeg mig at sige. Han pegede over mod kurven, og jeg rakte ham den. Der var en masse tov i, to termokander, en plastpose med noget i og en fint indpakket gave. Han rejste sig og begyndte at klæde sig af. Under det blå arbejdstøj, den slags som de fleste håndværkere bruger, havde han en sort netundertrøje og et par sorte boxershorts, der så ud til at være silke. I hver af hans brystvorter hang en tyk guldring, med en kugle i, og om halsen havde han en fed guldlænke med en lille nøgle som vedhæng. Efter at have smidt sine boxershorts, knælede han ned lige foran mig og begyndte at vaske sin, halvt erigerede pik, med vand fra den ene termokande og en vaskeklud fra plastposen. »Må jeg få lov at hjælpe Dem, Herre?« spurgte jeg, fordi han jo havde sagt, at jeg skulle lære at tilfredsstille andres behov. Han gav mig kluden. Jeg vaskede så mildt, men grundigt jeg kunne og kælede for ham imens. Stiv og stolt pegede den på mig, da jeg var færdig. Han gav mig et lille håndklæde, som jeg tørrede ham med. Med begge hænder tog han om mit hoved og førte det helt hen til pikkens hoved, og jeg åbnede munden, så den kunne komme ind. Imens jeg slikkede og suttede ham, blev han stående på knæene og nussede mig i nakken. Jeg lod min tunge spille på det glinsende hoved, sugede den dybt ind i munden, kildede og masserede blidt hans nosser og balder. Der var ingen tvivl om, at han nød det, men pludselig trak han alligevel pikken til sig. Han vendte sig en kvart omgang og lod den sprøjte ud over skovbunden.
Han blev stående foran mig et lille stykke tid og holdt fast i sit bælte om min hals. »Tak, Hr. Stugreen, fordi jeg måtte få lov til at tjene Dem. Jeg håber, Herren er tilfreds med mit arbejde, ellers ønsker jeg at modtage min straf«. Han smilede. »Tag en ren klud og vask dig og kom så hen til mig kun iført denne« sagde han og rakte mig den fine pakke. Han tog tovene med sig og gik hen til fire træer, der stod lige i nærheden. Imens han bandt nogle reb fast til træerne, klædte jeg mig af, vaskede mig, lagde hans bælte oven på hans eget tøj og pakkede gaven ud. Det var en fin tynd guldlænke. Samme slags, som den han selv bar, bare tynd og feminin og så lå der et lille guldvedhæng, der var en hængelås! Det skulle ikke undre mig det fjerneste om hans nøgle rent faktisk kunne låse den lille fine hængelås op! Jeg tog dem på og gik over til ham. »Hvordan kan jeg være til tjeneste, Hr. Stugreen?« »Hvad er der galt med dine ører?! Eller er det mon hjernen, det er galt med?!« Jeg blev helt forskrækket, nu troede jeg lige, han var tilfreds. »Sagde jeg ikke, at du kun måtte bære gaven?!?« Han greb min venstre arm og stak mit ur op i næsen på mig. »Undskyld, Herre, d..det var en forglemmelse, jeg beder Dem s..straffe mig hårdt«. »Gå over og hent tæppet og ridepisken, bred tæppet OG dig selv ud for mine fødder. - NU!!!« Det sidste blev akkompagneret af, at han nærmest ’kastede’ min venstre arm fra sig i retning af tæppet. Jeg skyndte mig at tage uret af og gøre som han havde befalet, og da jeg lå på tæppet for hans fødder, løftede jeg mit underliv op imod ham ved at sætte albuerne i tæppet og hænderne under hofterne. Han satte sig overskrævs på mine bryster, uden dog at mase mig, og så begyndte han at slå. Ikke med pisken, som jeg havde frygtet, men med flad hånd. En hel masse slag efter hinanden. Men det gjorde ikke rigtig ubehageligt ondt, jo måske de første par stykker. Han slog i rytmiske serier, en blanding af bløde og hårde slag. Det var mærkeligt, og meget mod min vilje, men en sær varme bredte sig fra mine sandsynligvis ret så røde skamlæber og dybt ind i underlivet på mig. Efter et stykke tid at have klasket løs på mig, rejste han sig pludseligt og hentede den anden termokande. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at den indeholdt isterninger. Han tog én og med et snuptag var den oppe i mig. Jeg havde nær skreget. Det var lige fra asken til ilden, som man siger. Imens han hjalp mig op at stå, sagde han, »Nå min lille nymfoman, var det dejligt?« »Nej Herre, men jeg er lykkelig for, at du så effektivt lærer mig at høre efter og adlyde. Tak, Hr. Stugreen«. Jeg tog hans hænder og kyssede dem. »Kom, stil dig her« Han rakte mine arme op, en ad gangen, mod hver sit træ et par meter fra hinanden, og bandt dem op, så jeg stod som et ’Y’. ».. og spred benene«. »Ja, Hr. Stugreen, gerne«. Jo mere jeg spredte benene, des mere strammede jeg rebene til mine arme. Han smilede, da han så, at jeg havde opdaget, hvordan det hang sammen. »Kan de virkelig ikke spredes mere, lille tøs?« Jeg kunne flytte dem et lille stykke til, så så jeg ham ind i øjnene. »Jeg ville åbne mig for Dem til jeg sprak, hvis jeg kunne, Herre, men De må hjælpe mig med tovet, hvis jeg skal sprede yderligere, Hr. Stugreen«. Så bandt han mine ben til de samme to træer som armene var bundet til. Nu stod jeg som et stort ’X’. Der stod to træer lidt foran ’mine’ træer, han bandt et langt, meget tykt tov til det ene, i hoftehøjde, trak tovet bagom mig og bandt det fast til det andet træ foran mig. Jo mere han strammede, des mere blev mit underliv trukket fremad. Det begyndte at gøre lidt ondt i mine arme, de var jo nærmest trukket baglæns opad, som jeg næsten hang der. »Herre, jeg er bange for, at jeg ikke kan holde til dette her særligt længe, så hvis det ikke er til for meget besvær, beder jeg Dem skynde sig lidt med det, De har til hensigt at bruge mig til inden jeg bliver nødt til at kalde på Marcus. De skulle jo helst nå at fuldføre Deres ønske først«. »Tak, for det min pige, du er virkelig ved at ha' lært det nu«. Han havde ridepisken i hånden, da han satte sig på knæ imellem mine ben. Hans tunge føltes meget varmere end dagen før, måske på grund af den isterning, der havde kølet mig effektivt ned. Han brugte ikke mange sekunder til at slikke mig våd over det hele, før han gik i direkte ’nærkamp’ med min klitoris og den lille ’bane’ imellem den og skedeåbningen. Han slikkede og kildede med tungen og jeg måtte hurtigt overgive mig og nyde behandlingen. Pludselig mærkede jeg ridepiskens håndtag, han pressede det ganske forsigtigt op i mit røvhul! Og et par fingre gled ubesværet op i min kusses våde hule. Jeg var åben og villig og overmandet! Mine arme overtog opmærksomheden, og jeg måtte ’vågne’ op. »Marcus, armene..« mere nåede jeg ikke at sige før han i én glidende bevægelse havde trukket ridepisken ud og løsnet den fikse knude, der var på det store tov. Jeg genvandt balancen og han rejste sig og løsnede armenes tove, der også var fæstnet til træerne med den der hurtig løsnede knude. Det gjorde ondt at tage armene ned, og han gik om bag mig og masserede blidt mine skuldre. »Det er smukt at se hvor opforende du kan være min smukke, går det bedre nu?« »Ja, Hr. Stugreen, mange tak«. Han løsnede rebene til mine ben en lille smule, og bandt mine arme fast igen, denne gang så armene skrånede let nedad. Hans hænder startede en sand undersøgelses ekspedition rundt på min krop. Mest maven, brysterne, ryggen og siderne, men også inderlårene og balderne besøgte han. Man må sige, at han, igen, beviste, at også han havde lært af gårsdagens hændelser. Der var ikke noget at gøre, jeg havde accepteret hans måde at gøre tingene på, jeg kunne li' det, han gjorde ved mig. Jeg måtte se i øjnene, at jeg altså også havde en lille masochist boende dybt i sjælen. Jeg blev varm og tændt og ønskede, at han ville slikke mig igen. Jeg tror, han kunne mærke, at jeg havde givet efter. Han begyndte at slikke mig igen, men nu skiftede han mellem at kilde og slikke mig og så at slå på mine skamlæber i hurtige klask. Det summede i hele kroppen; en helt anden fornemmelse end, noget jeg før havde prøvet. Han stak et par fingre op i mig og bollede mig med dem. Det var bare så godt. »Hvad er den af, din lille nymfoman..« grinede han, jo nu var jeg gennemskuet for alvor, »Du står jo og nyder det, har du glemt, at det måtte du ikke?« »U..undskyld, Hr. Stugreen, det var... « jeg havde svært ved at finde på noget at sige »..J..jeg ønsker blot at stå til Deres fulde disposition, så jeg kom til at lade mig rive med, det var imod Deres instrukser, derfor håber jeg, De vil straffe mig«. Jeg så ham direkte i øjnene og fortsatte så »Jeg underkaster mig Deres ønsker, uanset hvad det måtte være, ALT vil jeg gøre for Dem«. Han smilede bredt, imens han bandt mig fri fra træerne. »Først vil jeg straffe dig, fordi du overlod dig til dine egne egoistiske lyster«. Han tog mit ansigt i hænderne og så mig dybt i øjnene. »Må jeg gerne droppe vores aftalte straf og gøre noget andet, jeg lige kom i tanke om? - Du skal vide, at jeg ikke lægger dig det til last, hvis du vælger at holde dig til aftalen«. Jeg kunne risikere hvad som helst ved at svare ja, men jeg turde alligevel godt, for han havde bevist, at han ikke ville skade mig, så jeg svarede ham uden at vige fra hans blik »Ja, Hr. Stugreen, De må gøre med mig lige, som De lyster. Vælg Deres straf og jeg skal udføre den efter bedste evne«. Han kyssede mig i panden og hentede termoflasken med isterninger i. »Stå musestille, hænderne over hovedet, og rør dig ikke uanset, hvad der sker, forstået?« - »Ja, Hr. Stugreen, det gør jeg gerne«. Han tog en isterning i hver hånd og førte dem rundt omkring på hele min krop. Hold op, hvor var det koldt. Det var vildt svært at stå stille, og jeg kom vist også til at gispe ret højt. Isterninger smelter hurtigt mod varm hud, så han måtte flere gange tage nye. Et par af dem proppede han i munden på mig, nogle op i kussen og en enkelt lille rest røg op i røvhullet. Han blev ved og ved, til der til sidst ikke var flere tilbage i termokanden. Jeg frøs som en lille hund i regnvejr. Han puffede mig væk fra tæppet, tog det op og svøbte mig i det med undersiden udad. Så løftede han mig op i sine arme og bar mig over mod landroveren. Som et lille barn sad jeg på hans arme, med et ben på hver side af ham, armene om hans skuldre og så lige ind i et par stærke, glimtende blå øjne. Han stoppede ved siden af førerhuset og lænede mig blidt op ad det. Jeg frøs stadig. Han slap grebet om min bagdel med den ene hånd, og jeg lod mig imponere over, at han kunne bære mine små 60 kilo i én arm, - den frie arm brugte han til at lede sin manddom vej til min kolde og våde kusse, der netop havde nået at tø den sidste isterning, som nu gled i form af vand ned over ham. Det var en chokerende følelse af varme, der steg op i mig. Han løftede mig op og ned over ham i langsomme rytmiske bevægelser. Varmen løb igennem mig, - ind fra hans arme og tæppet, - og op fra hans hede pik i mit skød. Jeg lod mig villigt bolle og lænede mig en smule bagover for at få en bedre stilling for pikken. Han skiftede langsomt, uendeligt langsomt hastighed fra stille til hurtigere rytmer. Jeg var varm nu, varm, våd og villig. For at forøge nydelsen for os begge kneb jeg sammen om hans pik, hver gang han gled udad, det var som om kildende stråler skød op i min mave og gjorde mig skør. Jeg ønskede blot at blive ved og ved med at elske ham, han måtte tage min krop og bruge den helt som han ville. Jeg ville gøre alt, hvad han ønskede. Naturligvis havde han mærket min totale overgivelse, men han stoppede ikke for at straffe, at jeg nød det. Han fortsatte, hurtigere, dybere, varmere. Jeg var ved at komme, da han pludselig begyndte at tale blidt til mig » Vil du lade mig bruge din krop, lille nymfoman?« - »J .. ja . ah, Herre! De må gøre ... lige hvad De vil, jeg er din«. Det var en helt speciel orgasme, der skyllede igennem mig. Jeg havde givet mig bort - og ment hvert et ord. En befrielsens orgasme, fri for ansvar. Jeg ved det ikke, men jeg tror, ham kom samtidigt, eller også var det bare sejren over mig, hans høje støn gjaldt. Han blev stående, ganske stille, et par minutter. Vi kunne høre hinandens hjerter banke og fuglene, der langsomt trængte sig ind i vores bevidsthed, og mindede os om, hvor vi var. Han hjalp mig forsigtigt ned på skovbunden igen. Gik over efter termokanden med varmt vand og kludene. Tog én og gav mig en anden og vi vaskede os stille i de sidste skvæt vand. Han gav mig mit tøj og kyssede mig. Ikke i panden eller på kinderne, som alle de andre gange, men et varmt, dejligt kys på munden. Han så ind i mine øjne, og det var som at se ind i en lille drengs, der lige har åbnet årets bedste julegave. Han smilede, kyssede mig igen og sagde glad »Tak!«
På vejen tilbage i landroveren, gav han mig den nøgle, han havde haft om halsen, og ganske rigtigt, den passede i hængelåsen! Han bad mig tage hjem på weekend og tænke over, hvad der var sket. Hvis jeg ikke brød mig om ham, skulle jeg returnere både hængelås og nøgle. Guldkæden var en gave fra ham. Han svor, at han aldrig ville bruge det, der var sket, imod mig hvis jeg ikke ville vide af ham. Eller også kunne jeg give ham nøglen tilbage så han kunne ’låse mig op og i’ helt efter hans ønsker. Hvis jeg gav ham nøglen igen ville jeg forblive hans hemmelige sex-tjenerinde. »Valget er dit, og dit alene«. Med de ord satte han mig af ude på stien ned til elevbygningerne og kørte videre til sin egen lejlighed i lærerhusene.
