Det var torsdag, jeg var på vej hjem fra arbejde. Da jeg kom ned til P-pladsen for at hente min bil, stod der en og lænede sig op ad den. Mit hjerte hoppede op i halsen.
Hvad lavede HAN her? Jeg ved ikke om jeg var mest glad for at se ham, eller bekymret over hvad det uventede besøg ville indebære, men jeg ved at han sætter stor pris på velopdragen opførsel, så jeg gik over og greb hans hånd, kyssede den og spurgte forsigtigt: »Hvad skylder jeg æren?« Han smilede, jeg tror han var glad for en ”underdanig” hilsen og ikke en hverdagsagtig stress en om at jeg egentlig ikke havde tid og sku’ til gospel kor senere (men det sku jeg altså!).
Han greb fat i min nakke og gav den et bestemt klem, der løsnedes og hans fingre kildede om min hals og sluttede med at løfte min hage op så jeg så op i hans blik. »Jeg ved godt du skal til kor i aften, vi kører derud når jeg er færdig med at nyde dig. Gi mig din bilnøgle så kører vi, for du vil vel ikke risikere at dine kolleger ser hvad jeg har lyst til, tænker jeg...« Mit blik flakkede bekymret og jeg så mig om, havde et øjeblik helt fortrængt hvor jeg var (Han har den effekt på mig, hans fingre især.) og jeg skyndte mig at gi’ ham nøglen. Det er faktisk ikke alle mine kolleger der ved at jeg både har en ægtemand og en Leasing-Herre (elsker det ord, han hedder dog ikke Peter, men han går heller ikke før det virker), men uanset havde jeg ikke behov for at han sku styre sine lyster lige udenfor min chefs, skoleinspektørens, kontorvindue. Jeg skyndte mig ind på passager sædet ved siden af ham og vidste at jeg allerede havde fået røde kinder. »Synd det ikke er kjole-vejr« sagde han og tog fat i mit inderlår med sin højre hånd. Selv udenpå et par tætsiddende cowboybukser er jeg stadigt kilden, så jeg gav et lille gisp fra mig da hans fingre pløjede sig op og ned af mit bukse lår. Han sagde en tilfredsheds lyd, slap mig og satte bilen i gang. Jeg sad bare stille ved siden af og var på en gang super glad over at han havde villet se mig helt uventet, og spændt og bekymret på den søde måde over hvad han havde i sinde.
< Hver gang bilen ikke skulle bruge hans højre hånd til gearet eller rattet, så gik hans hånd på vandring. Kilde drille vandring. Rundt om mit øre så jeg fik kuldegysninger. Fjerlet over min læbe der reflektorisk sitrede som for at fjerne en flue. Drilsk ned ad mine ribben, eller ud af mit inderlår. Vi kørte ind ad en blind villavej, som ender med en lille vendeplads og en grus sti ind i skoven. Han parkerede min bil i det fjerneste hjørne. Han kom om til mig ved passager siden, da vi steg ud. Han puffede mig blidt op ad bilen og kyssede mig krævende. Han lynede min jakke op og hev min rullekrave bluse op af mine bukser. Den kolde vind nærmest myldrede indenfor, som var det vinden der ville lege med min bare mave. Han lod hele sin håndflade gå på vandring på mit varme maveskind. Den kolde luft virkede næsten også som om den kildede. Han vidste vinden også ville virke og smilede for hver sitrende spjæt jeg gav fra mig. Jeg er næsten mere kilden jo mindre man rører mig, så da han slap med håndfladen og kun brugte fingre spidserne kunne jeg ikke holde et skrig tilbage. »SHYY!! ... Vil du ha’ folk ud på vejen og se på?«. Jeg rystede energisk på hovedet »Nej-nej!« ..... »tak« ... tilføjede jeg viskende. Hans smil var bredt og drilsk, han ku’ godt li’ de der små ”ups-jeg-sku-forresten-være-velopdragen-taksigelser”.
»Mmmm... velopdragen kan hun være, hører jeg. Kan hun også være lydig?«
Jeg nikkede og så ned i jorden med et smil, bekymret på hvad det skulle indebære. »Læg dine arme op på taget af bilen, og tag dem ikke ned før du får lov.«
Når man kun er 1 meter og 63 så kommer man faktisk til næsten at føle sig ophængt når man står med ryggen op ad en bil og armene oppe i ”tagrenden”. Han begyndte rimeligt mildt, med hele hånden, men snart pinte og plagede hans dansende fingre mit kildne maveskind. Han satte sig på hug så han kunne nå langt op ind under min rullekrave og trøje uden at skulle hive det hele op og jeg ku’ blive kold og forkølet. Men vinden kildede også med, med sine kolde drilske vinde og jeg kæmpede for ikke at skrige højt så det ville tilkalde beboerne på den stille vej. Jeg klynkede og gispede efter vejret og han kildede og kriblede og æggede min hud. Jeg ønskede han sq blive ved og jeg ønskede han sq holde op. Jeg kæmpede for ikke at mine arme sku ”forråde” mit ønske om at være ham lydig og stille ham tilfreds. Jeg blev nød til at tage et fast tag i tag spoilerne og jeg så at han bemærkede det med stor tilfredshed. Jeg klynkede og peb, han kildede og drillede og jeg tabte kampen og værgede for mig med armen.
Stilhed - masser af stilhed - på nær min kamp for at få vejret igen.
Han sagde ingenting, det var faktisk endnu værre end hvis han var begyndt at drille mig for at jeg ikke kunne klare mosten, eller skælde mig ud fordi jeg ikke havde gjort som han ønskede. Han sagde slet ingen ting...
Jeg tog hans hånd, kyssede den ydmygt. Viskede ... »Undskyld ...« ...havde lyst til at falde på knæ for ham, der på vejen, men kunne ikke ude i det ”offentlige rum”.
»Du vil ikke gøre som du bliver bedt om....?« Hans stemme lød skuffet, ikke vred.
Jeg nikkede stille og viskede »Har brug for hjælp, ...k.kan ikke selv.«
Ved lyden af mine egne ord, kunne jeg mærke en reaktion dybt i mit skød. Det var en grænse jeg var trådt over. Jeg havde faktisk nu bedt om at blive bundet. Det skælvede som en varm vulkan inden i mig. Sådan noget gør pæne piger bare ikke, det er jo perverst, og nu bad jeg selv om det, jeg ønskede så inderligt at føje ham. Jeg så op i hans blik, men slog genert mit blik ned igen straks med det samme, men det var et stolt og glad smil der havde mødt mig og jeg vidste straks at jeg var på rette vej.
Han åbnede bildøren for mig, og smilede lumsk. »Vi må vist hellere få noget at styrke os på først, for du har jo noget du skal nå senere.«
Jeg havde allerede fortrængt resten af verden, så det var trygt at vide at han passede på at jeg ikke brændte mine aftaler når han sådan kom og ”forstyrrede” min ellers så almindelige hverdags torsdag.
Vi kørte ind til en lille hyggelig restaurant, et sted vi ikke kender nogen, der kommer. Bestilte mad og vand ikke noget særligt, men alligevel blev det til noget særligt, når vi sad dér og hele den der stemning af .... hmmm ... magtforhold var så klart. Det er så let, at bare være, når man er blevet frataget forpligtelsen til at bestemme hvad der skal ske. Han tog min arm, og blottede den op over albuen, sad bare og ”tegnede” kruseduller på den bløde plet inde i albueleddet mens han spiste sin mad med gaflen. Jeg kunne næsten ikke finde ud af at spise, imens. Det kildede og jeg blev helt genert over om der mon var nogen der kunne se os. Jeg følte nærmest der var et neonskilt over mit hoved der blinkede: ”Her sidder en tøs som bliver liderlig af at blive kildet”. Han var nød til at stoppe et par sekunder i ny og næ og viske »Spis!« for ikke at det skulle ta’ mig hele aftenen. Jeg kan gå helt ind i mig selv, når jeg bliver kildet på den måde ..... ligesom et lille kæledyr, man bare sidder og nusser .... men fordi jeg er så kilden har det en ganske anden effekt på mig. Kampen for ikke at hvine højt midt i restauranten, kampen for at holde armen der hvor han vil ha’ at den skal ligge, tankerne der siger: »Hold op eller jeg skriger!« og dem der siger »Åh! Bliv ved! Bliv ved! Jeg er tændt, så gør dog noget mand!« Denne nærmest monotone plage og æggen på samme tid sender mig ind i en verden hvor der kun findes to. Ham og mig!
Jeg blev helt forbavset da han gav min arm et klask og sagde »Kom! Nu går vi!« Jeg rejste mig helt forvirret og fulgte bare med som en lille nuttet hjælpeløs killing, og så lige at han bare havde lagt penge på bordet uden at kalde på tjeneren for at betale. Tænkte heller ikke at jeg kunne zoome SÅ meget ind i mig selv at jeg ikke ville ha’ lagt mærke til hvis tjeneren havde vimset om, fået betaling og ryddet bordet....
Vi gik ud til bilen. Da jeg var på vej om mod passager siden, sagde han pludselig: »Kom!« ...og jeg stoppede brat og vendte tilbage til ham. Han kunne lige så godt ha’ sagt ”plads” som til en hund, effekten var stort set den samme. »Tænkte jeg lige sku’ teste...« sagde han, og jeg blev øjeblikkeligt højrød i hovedet og mit hjerte hoppede i halsen. Her midt på P-pladsen?!? - tænkte jeg - og blev både skamfuld, genert og flov. Det er noget han gør, i ny og næ, tester. Stikker hånden i mit skridt for at mærke hvor varm og våd jeg er. I grunden er det praktisk, for jeg kan være svær at trække ord ud af, men det er vist mest for at stadfæste magt forholdet. Han kan forlange det af mig, og jeg kan bevise at jeg ønsker at føje ham. Men ude på en offentlig P-plads?!?
Godt nok var der ikke en sjæl, men der kunne jo komme nogen hvert øjeblik det skulle være! Han kunne godt mærke at jeg tøvede. Han så utålmodigt på mig. »Skal vi hellere vente til der rent faktisk kommer nogen?« Det sku’ han ikke sige to gange, mine fingre fløj i raketfart ned og åbnede mine bukser og jeg stod på et splitsekund helt tæt på hans højre arm, så åben og villig som det nu er muligt når man stadigt har tøjet på. Hans hånd fandt let indenfor til mit varme skød, og han smilede da han mærkede hvor fugtig jeg allerede var og smilede endnu mere da han så hvor flov jeg blev. Men jeg forsøgte at lukke omverdenen ude og ta’ villigt imod den opmærksomhed, der blev mig tildelt. Han trak hånden op, duftede kort til mine safter på hans finger og proppede resolut sin finger ind i munden på mig, for at jeg skulle sutte den ren igen. Jeg lod som om det var noget ganske andet jeg suttede på og kunne se at det havde en vis effekt på ham. Han gav mig et tæt knus for at gi mig lov til at mærke at han var vokset og sendte mig så om til passager siden så vi kunne køre videre.
Jeg tager det klart som en belønning at få af vide hvad effekt jeg har på ham. Det er hans glæde og nydelse som er det der skubber mig videre til at turde ting jeg ikke anede jeg ville gøre.
Vi kørte ud til skoven igen. Det var ved at være ret mørkt, så der ville garanteret ikke være særligt mange andre end os, der var sære nok til at rende rundt derude. Han tog min mands skovnings reb fra bagagerummet af bilen, og jeg tænkte kort om han virkelig vidste det var dér eller det blot var held, eller om de to havde planlagt dette sammen. Han tog min hånd og trak mig med ind af stien. Vi gik et godt stykke i stilhed og jeg lyttede anstrengt efter om der mon kunne være andre herude. Han stoppede ved et kæmpe stort væltet træ. »Op!« Jeg ku’ høre på hans stemme at han havde en plan og han ville i gang med det vuns, så jeg skrævede over det store træ, men han stoppede mig før jeg fik lagt mig på maven op ad det, tog min arm og vred den bestemt men det gjorde ikke ondt, sådan at jeg forstod at jeg skulle sidde med ryggen til trætoppen. Det var en meget stor stamme, så mine ben kunne ikke skræve over den på tværs, men måtte hænge ned på hver side af stammen grundigt spredte. »Kan du komme højere op af stammen uden at skvatte ned?« Jeg kravlede et stykke højere op og kunne dermed ikke nå jorden længere. Han tog mine hænder og bandt dem sammen med tovet fra bagagerummet, kastede den løse ende op over en gren højere oppe på stammen og trak forsigtigt for at jeg ikke sku dratte ned. Jeg var nød til at lægge mig op ad den store skrå stamme og mine hænder forsvandt op over hovedet på mig. Der lå jeg så i mørket op ad et kæmpe stormfældet træ uden at kunne nå jorden, næsten ”hængende” i mine strakte arme over hovedet, med et ben på hver side af den brede stamme.
Han trak min rullekrave bluse op af mine bukser og mit maveskind krympede sig da den nu betydeligt koldere aften vind myldrede ind for at lege derinde. Det var for mørkt til at jeg kunne se hans ansigt tydeligt, men jeg vidste at han hyggede sig ved at se mig skælve. »Du skælver allerede ... og jeg er slet ikke begyndt!« Jeg ku høre det drilske og påtaget foragtelige tonefald i hans stemme.
Et lille strejf af bekymring, grænsende til angst, kom over mig. Kunne jeg holde til det jeg havde i vente?
Han gik op til mit hoved og kildede mig på læben, der sitrede som ville den jage en flue på flugt. Jeg prøvede at fange hans finger for at give den et kælent sut som tidligere men han grinede næsten uhørligt og fjernede hånden. Han kildede kærligt kærtegnende rundt i mit ansigt og ned på halsen, mens små kolde vinde kæmpede for at snige sig ind under min trøje der hvor han havde trukket den op af bukserne. Det var den søde forkælende måde han kildede på og jeg lå bare i mørket og tog imod.
Pludselig stoppede han, og jeg nåede lige at tænke ”øv” førend jeg var nød til at bide hårdt i min underlæbe for ikke at stikke i et kæmpe skrig. Han havde taget begge hænder und under min bluse og pløjede sig ned af mine ribben i begge sider!
Fra asken til ilden! Han kildede mig skånselsløst på mave bryster og siderne og jeg nåede et sekund at tænke om ikke den her træstamme faktisk var skyld i at min stakkels hud egentlig blev strækket mere ud fordi mine ben skulle hænge ned på hver side af den brede stamme. Han kildede op og ned skiftede hele tiden område, lige som jeg var ved at forsøge at vænne mig til der hvor han lige havde været. Jeg klynkede og peb, i min kamp for ikke at skrige højt. Rundt om brysterne op og ned ad maveskindet. Op under armene, ud i siderne og næsten om på ryggen. Alle vegne kildede han og hjælpeløst lå jeg og kunne ikke andet end at ta’ imod. Jeg ønskede han sku stoppe, det var u udholdeligt, jeg var på nippet til at græde i korte øjeblikke. Men jeg blev også varm og våd og skrup liderlig og det svingede fra plus til minus om og om igen. Jeg tror han måske kunne høre det på mine klynk om det var for meget tortur .... eller for megen nydelse, for han holdt mig lige på grænsen det meste af tiden.
Han viskede i mit øre »Er dine hænder ok?« og jeg måtte koncentrere mig for at mærke efter, havde været helt væk. Nikkede bare, orkede ikke at forsøge at tale.
Han åbnede mine bukser og trak dem halvt ned over hofterne. Den ene hånd fandt mit skød og den anden fortsatte med at drille og kilde. Jeg kunne ikke være stille mere. Jeg klynkede og stønnede og peb så han tog sin våde hånd og stoppede i munden på mig for at sætte en lyddæmper i. Jeg suttede på dem som gjaldt det livet, taknemmelig for at ha’ noget at overføre al min energi på. Han grinede, på en glad måde. Bandt mig fri. Jeg vaklede ned af træt og var lige ved at vælte, men lod mig glide ned i skovbunden og lande i en knælende stilling. Knælede for hans fødder, tog hans hænder i mine og kyssede dem tilbedende, de hænder jeg frygter og forguder på en og samme gang. Han bøjede sig ned til mig tog mit hoved i sine hænder og kyssede mig krævende, fik mig op at stå. »Kom du bliver våd hvis du bliver siddende dér«. Han kyssede mig og pressede mig tæt ind til sig så jeg kunne mærke han var stiv og strunk derinde under tøjet. Han gav mig et kondom. Jeg kunne sagtens pakke det ud i mørket og inden jeg havde fået stoppet den tomme pakke i lommen for ikke at smide den i skov bunden, havde han allerede befriet sin varme stive manddom fra buksernes fængsel og jeg iklædte behændigt den smukke fyr. Jeg fik ikke lov at sutte spor. Han vendte mig målbevidst om og puffede mig blidt men bestemt på maven hen over ”mit” træ fra før. Hev mine bukser helt ned og tog mig resolut bagfra. Nydelsen skulle være hans, men jeg nød det nu alligevel, og frydede mig over den nydelse jeg kunne gi ham. Han kom ganske hurtigt og lagde sig let ind over mig støttende på den ene albue, kildede mig om øret med den frie hånd og grinede... » ..og NU skal du til kor!«
Hvad lavede HAN her? Jeg ved ikke om jeg var mest glad for at se ham, eller bekymret over hvad det uventede besøg ville indebære, men jeg ved at han sætter stor pris på velopdragen opførsel, så jeg gik over og greb hans hånd, kyssede den og spurgte forsigtigt: »Hvad skylder jeg æren?« Han smilede, jeg tror han var glad for en ”underdanig” hilsen og ikke en hverdagsagtig stress en om at jeg egentlig ikke havde tid og sku’ til gospel kor senere (men det sku jeg altså!).
Han greb fat i min nakke og gav den et bestemt klem, der løsnedes og hans fingre kildede om min hals og sluttede med at løfte min hage op så jeg så op i hans blik. »Jeg ved godt du skal til kor i aften, vi kører derud når jeg er færdig med at nyde dig. Gi mig din bilnøgle så kører vi, for du vil vel ikke risikere at dine kolleger ser hvad jeg har lyst til, tænker jeg...« Mit blik flakkede bekymret og jeg så mig om, havde et øjeblik helt fortrængt hvor jeg var (Han har den effekt på mig, hans fingre især.) og jeg skyndte mig at gi’ ham nøglen. Det er faktisk ikke alle mine kolleger der ved at jeg både har en ægtemand og en Leasing-Herre (elsker det ord, han hedder dog ikke Peter, men han går heller ikke før det virker), men uanset havde jeg ikke behov for at han sku styre sine lyster lige udenfor min chefs, skoleinspektørens, kontorvindue. Jeg skyndte mig ind på passager sædet ved siden af ham og vidste at jeg allerede havde fået røde kinder. »Synd det ikke er kjole-vejr« sagde han og tog fat i mit inderlår med sin højre hånd. Selv udenpå et par tætsiddende cowboybukser er jeg stadigt kilden, så jeg gav et lille gisp fra mig da hans fingre pløjede sig op og ned af mit bukse lår. Han sagde en tilfredsheds lyd, slap mig og satte bilen i gang. Jeg sad bare stille ved siden af og var på en gang super glad over at han havde villet se mig helt uventet, og spændt og bekymret på den søde måde over hvad han havde i sinde.
< Hver gang bilen ikke skulle bruge hans højre hånd til gearet eller rattet, så gik hans hånd på vandring. Kilde drille vandring. Rundt om mit øre så jeg fik kuldegysninger. Fjerlet over min læbe der reflektorisk sitrede som for at fjerne en flue. Drilsk ned ad mine ribben, eller ud af mit inderlår. Vi kørte ind ad en blind villavej, som ender med en lille vendeplads og en grus sti ind i skoven. Han parkerede min bil i det fjerneste hjørne. Han kom om til mig ved passager siden, da vi steg ud. Han puffede mig blidt op ad bilen og kyssede mig krævende. Han lynede min jakke op og hev min rullekrave bluse op af mine bukser. Den kolde vind nærmest myldrede indenfor, som var det vinden der ville lege med min bare mave. Han lod hele sin håndflade gå på vandring på mit varme maveskind. Den kolde luft virkede næsten også som om den kildede. Han vidste vinden også ville virke og smilede for hver sitrende spjæt jeg gav fra mig. Jeg er næsten mere kilden jo mindre man rører mig, så da han slap med håndfladen og kun brugte fingre spidserne kunne jeg ikke holde et skrig tilbage. »SHYY!! ... Vil du ha’ folk ud på vejen og se på?«. Jeg rystede energisk på hovedet »Nej-nej!« ..... »tak« ... tilføjede jeg viskende. Hans smil var bredt og drilsk, han ku’ godt li’ de der små ”ups-jeg-sku-forresten-være-velopdragen-taksigelser”.
»Mmmm... velopdragen kan hun være, hører jeg. Kan hun også være lydig?«
Jeg nikkede og så ned i jorden med et smil, bekymret på hvad det skulle indebære. »Læg dine arme op på taget af bilen, og tag dem ikke ned før du får lov.«
Når man kun er 1 meter og 63 så kommer man faktisk til næsten at føle sig ophængt når man står med ryggen op ad en bil og armene oppe i ”tagrenden”. Han begyndte rimeligt mildt, med hele hånden, men snart pinte og plagede hans dansende fingre mit kildne maveskind. Han satte sig på hug så han kunne nå langt op ind under min rullekrave og trøje uden at skulle hive det hele op og jeg ku’ blive kold og forkølet. Men vinden kildede også med, med sine kolde drilske vinde og jeg kæmpede for ikke at skrige højt så det ville tilkalde beboerne på den stille vej. Jeg klynkede og gispede efter vejret og han kildede og kriblede og æggede min hud. Jeg ønskede han sq blive ved og jeg ønskede han sq holde op. Jeg kæmpede for ikke at mine arme sku ”forråde” mit ønske om at være ham lydig og stille ham tilfreds. Jeg blev nød til at tage et fast tag i tag spoilerne og jeg så at han bemærkede det med stor tilfredshed. Jeg klynkede og peb, han kildede og drillede og jeg tabte kampen og værgede for mig med armen.
Stilhed - masser af stilhed - på nær min kamp for at få vejret igen.
Han sagde ingenting, det var faktisk endnu værre end hvis han var begyndt at drille mig for at jeg ikke kunne klare mosten, eller skælde mig ud fordi jeg ikke havde gjort som han ønskede. Han sagde slet ingen ting...
Jeg tog hans hånd, kyssede den ydmygt. Viskede ... »Undskyld ...« ...havde lyst til at falde på knæ for ham, der på vejen, men kunne ikke ude i det ”offentlige rum”.
»Du vil ikke gøre som du bliver bedt om....?« Hans stemme lød skuffet, ikke vred.
Jeg nikkede stille og viskede »Har brug for hjælp, ...k.kan ikke selv.«
Ved lyden af mine egne ord, kunne jeg mærke en reaktion dybt i mit skød. Det var en grænse jeg var trådt over. Jeg havde faktisk nu bedt om at blive bundet. Det skælvede som en varm vulkan inden i mig. Sådan noget gør pæne piger bare ikke, det er jo perverst, og nu bad jeg selv om det, jeg ønskede så inderligt at føje ham. Jeg så op i hans blik, men slog genert mit blik ned igen straks med det samme, men det var et stolt og glad smil der havde mødt mig og jeg vidste straks at jeg var på rette vej.
Han åbnede bildøren for mig, og smilede lumsk. »Vi må vist hellere få noget at styrke os på først, for du har jo noget du skal nå senere.«
Jeg havde allerede fortrængt resten af verden, så det var trygt at vide at han passede på at jeg ikke brændte mine aftaler når han sådan kom og ”forstyrrede” min ellers så almindelige hverdags torsdag.
Vi kørte ind til en lille hyggelig restaurant, et sted vi ikke kender nogen, der kommer. Bestilte mad og vand ikke noget særligt, men alligevel blev det til noget særligt, når vi sad dér og hele den der stemning af .... hmmm ... magtforhold var så klart. Det er så let, at bare være, når man er blevet frataget forpligtelsen til at bestemme hvad der skal ske. Han tog min arm, og blottede den op over albuen, sad bare og ”tegnede” kruseduller på den bløde plet inde i albueleddet mens han spiste sin mad med gaflen. Jeg kunne næsten ikke finde ud af at spise, imens. Det kildede og jeg blev helt genert over om der mon var nogen der kunne se os. Jeg følte nærmest der var et neonskilt over mit hoved der blinkede: ”Her sidder en tøs som bliver liderlig af at blive kildet”. Han var nød til at stoppe et par sekunder i ny og næ og viske »Spis!« for ikke at det skulle ta’ mig hele aftenen. Jeg kan gå helt ind i mig selv, når jeg bliver kildet på den måde ..... ligesom et lille kæledyr, man bare sidder og nusser .... men fordi jeg er så kilden har det en ganske anden effekt på mig. Kampen for ikke at hvine højt midt i restauranten, kampen for at holde armen der hvor han vil ha’ at den skal ligge, tankerne der siger: »Hold op eller jeg skriger!« og dem der siger »Åh! Bliv ved! Bliv ved! Jeg er tændt, så gør dog noget mand!« Denne nærmest monotone plage og æggen på samme tid sender mig ind i en verden hvor der kun findes to. Ham og mig!
Jeg blev helt forbavset da han gav min arm et klask og sagde »Kom! Nu går vi!« Jeg rejste mig helt forvirret og fulgte bare med som en lille nuttet hjælpeløs killing, og så lige at han bare havde lagt penge på bordet uden at kalde på tjeneren for at betale. Tænkte heller ikke at jeg kunne zoome SÅ meget ind i mig selv at jeg ikke ville ha’ lagt mærke til hvis tjeneren havde vimset om, fået betaling og ryddet bordet....
Vi gik ud til bilen. Da jeg var på vej om mod passager siden, sagde han pludselig: »Kom!« ...og jeg stoppede brat og vendte tilbage til ham. Han kunne lige så godt ha’ sagt ”plads” som til en hund, effekten var stort set den samme. »Tænkte jeg lige sku’ teste...« sagde han, og jeg blev øjeblikkeligt højrød i hovedet og mit hjerte hoppede i halsen. Her midt på P-pladsen?!? - tænkte jeg - og blev både skamfuld, genert og flov. Det er noget han gør, i ny og næ, tester. Stikker hånden i mit skridt for at mærke hvor varm og våd jeg er. I grunden er det praktisk, for jeg kan være svær at trække ord ud af, men det er vist mest for at stadfæste magt forholdet. Han kan forlange det af mig, og jeg kan bevise at jeg ønsker at føje ham. Men ude på en offentlig P-plads?!?
Godt nok var der ikke en sjæl, men der kunne jo komme nogen hvert øjeblik det skulle være! Han kunne godt mærke at jeg tøvede. Han så utålmodigt på mig. »Skal vi hellere vente til der rent faktisk kommer nogen?« Det sku’ han ikke sige to gange, mine fingre fløj i raketfart ned og åbnede mine bukser og jeg stod på et splitsekund helt tæt på hans højre arm, så åben og villig som det nu er muligt når man stadigt har tøjet på. Hans hånd fandt let indenfor til mit varme skød, og han smilede da han mærkede hvor fugtig jeg allerede var og smilede endnu mere da han så hvor flov jeg blev. Men jeg forsøgte at lukke omverdenen ude og ta’ villigt imod den opmærksomhed, der blev mig tildelt. Han trak hånden op, duftede kort til mine safter på hans finger og proppede resolut sin finger ind i munden på mig, for at jeg skulle sutte den ren igen. Jeg lod som om det var noget ganske andet jeg suttede på og kunne se at det havde en vis effekt på ham. Han gav mig et tæt knus for at gi mig lov til at mærke at han var vokset og sendte mig så om til passager siden så vi kunne køre videre.
Jeg tager det klart som en belønning at få af vide hvad effekt jeg har på ham. Det er hans glæde og nydelse som er det der skubber mig videre til at turde ting jeg ikke anede jeg ville gøre.
Vi kørte ud til skoven igen. Det var ved at være ret mørkt, så der ville garanteret ikke være særligt mange andre end os, der var sære nok til at rende rundt derude. Han tog min mands skovnings reb fra bagagerummet af bilen, og jeg tænkte kort om han virkelig vidste det var dér eller det blot var held, eller om de to havde planlagt dette sammen. Han tog min hånd og trak mig med ind af stien. Vi gik et godt stykke i stilhed og jeg lyttede anstrengt efter om der mon kunne være andre herude. Han stoppede ved et kæmpe stort væltet træ. »Op!« Jeg ku’ høre på hans stemme at han havde en plan og han ville i gang med det vuns, så jeg skrævede over det store træ, men han stoppede mig før jeg fik lagt mig på maven op ad det, tog min arm og vred den bestemt men det gjorde ikke ondt, sådan at jeg forstod at jeg skulle sidde med ryggen til trætoppen. Det var en meget stor stamme, så mine ben kunne ikke skræve over den på tværs, men måtte hænge ned på hver side af stammen grundigt spredte. »Kan du komme højere op af stammen uden at skvatte ned?« Jeg kravlede et stykke højere op og kunne dermed ikke nå jorden længere. Han tog mine hænder og bandt dem sammen med tovet fra bagagerummet, kastede den løse ende op over en gren højere oppe på stammen og trak forsigtigt for at jeg ikke sku dratte ned. Jeg var nød til at lægge mig op ad den store skrå stamme og mine hænder forsvandt op over hovedet på mig. Der lå jeg så i mørket op ad et kæmpe stormfældet træ uden at kunne nå jorden, næsten ”hængende” i mine strakte arme over hovedet, med et ben på hver side af den brede stamme.
Han trak min rullekrave bluse op af mine bukser og mit maveskind krympede sig da den nu betydeligt koldere aften vind myldrede ind for at lege derinde. Det var for mørkt til at jeg kunne se hans ansigt tydeligt, men jeg vidste at han hyggede sig ved at se mig skælve. »Du skælver allerede ... og jeg er slet ikke begyndt!« Jeg ku høre det drilske og påtaget foragtelige tonefald i hans stemme.
Et lille strejf af bekymring, grænsende til angst, kom over mig. Kunne jeg holde til det jeg havde i vente?
Han gik op til mit hoved og kildede mig på læben, der sitrede som ville den jage en flue på flugt. Jeg prøvede at fange hans finger for at give den et kælent sut som tidligere men han grinede næsten uhørligt og fjernede hånden. Han kildede kærligt kærtegnende rundt i mit ansigt og ned på halsen, mens små kolde vinde kæmpede for at snige sig ind under min trøje der hvor han havde trukket den op af bukserne. Det var den søde forkælende måde han kildede på og jeg lå bare i mørket og tog imod.
Pludselig stoppede han, og jeg nåede lige at tænke ”øv” førend jeg var nød til at bide hårdt i min underlæbe for ikke at stikke i et kæmpe skrig. Han havde taget begge hænder und under min bluse og pløjede sig ned af mine ribben i begge sider!
Fra asken til ilden! Han kildede mig skånselsløst på mave bryster og siderne og jeg nåede et sekund at tænke om ikke den her træstamme faktisk var skyld i at min stakkels hud egentlig blev strækket mere ud fordi mine ben skulle hænge ned på hver side af den brede stamme. Han kildede op og ned skiftede hele tiden område, lige som jeg var ved at forsøge at vænne mig til der hvor han lige havde været. Jeg klynkede og peb, i min kamp for ikke at skrige højt. Rundt om brysterne op og ned ad maveskindet. Op under armene, ud i siderne og næsten om på ryggen. Alle vegne kildede han og hjælpeløst lå jeg og kunne ikke andet end at ta’ imod. Jeg ønskede han sku stoppe, det var u udholdeligt, jeg var på nippet til at græde i korte øjeblikke. Men jeg blev også varm og våd og skrup liderlig og det svingede fra plus til minus om og om igen. Jeg tror han måske kunne høre det på mine klynk om det var for meget tortur .... eller for megen nydelse, for han holdt mig lige på grænsen det meste af tiden.
Han viskede i mit øre »Er dine hænder ok?« og jeg måtte koncentrere mig for at mærke efter, havde været helt væk. Nikkede bare, orkede ikke at forsøge at tale.
Han åbnede mine bukser og trak dem halvt ned over hofterne. Den ene hånd fandt mit skød og den anden fortsatte med at drille og kilde. Jeg kunne ikke være stille mere. Jeg klynkede og stønnede og peb så han tog sin våde hånd og stoppede i munden på mig for at sætte en lyddæmper i. Jeg suttede på dem som gjaldt det livet, taknemmelig for at ha’ noget at overføre al min energi på. Han grinede, på en glad måde. Bandt mig fri. Jeg vaklede ned af træt og var lige ved at vælte, men lod mig glide ned i skovbunden og lande i en knælende stilling. Knælede for hans fødder, tog hans hænder i mine og kyssede dem tilbedende, de hænder jeg frygter og forguder på en og samme gang. Han bøjede sig ned til mig tog mit hoved i sine hænder og kyssede mig krævende, fik mig op at stå. »Kom du bliver våd hvis du bliver siddende dér«. Han kyssede mig og pressede mig tæt ind til sig så jeg kunne mærke han var stiv og strunk derinde under tøjet. Han gav mig et kondom. Jeg kunne sagtens pakke det ud i mørket og inden jeg havde fået stoppet den tomme pakke i lommen for ikke at smide den i skov bunden, havde han allerede befriet sin varme stive manddom fra buksernes fængsel og jeg iklædte behændigt den smukke fyr. Jeg fik ikke lov at sutte spor. Han vendte mig målbevidst om og puffede mig blidt men bestemt på maven hen over ”mit” træ fra før. Hev mine bukser helt ned og tog mig resolut bagfra. Nydelsen skulle være hans, men jeg nød det nu alligevel, og frydede mig over den nydelse jeg kunne gi ham. Han kom ganske hurtigt og lagde sig let ind over mig støttende på den ene albue, kildede mig om øret med den frie hånd og grinede... » ..og NU skal du til kor!«
